Psykolog søges til PPR i Vallensbæk - Børn og Unge

Psykolog / Hospital / Sundhed / Specialist / børn / unge / forebyggelse

I Vallensbæk PPR er vi godt i gang med implementering af lettere behandlingstilbud til børn og unge og derfor har vi brug for endnu en psykolog-kollega, som kan indgå i dette arbejde og også være med til andet forebyggende arbejde i dagtilbud og skoler.

Har du interesse for- og erfaring fra børne- og ungeområdet og med indsigt i arbejdet med PPR og med lyst til at blive en del af indsatsen omkring lettere behandlingstilbud til børn- og unge i psykisk mistrivsel, har vi derfor lige nu en ledig psykologstilling.

Du vil blive en del af et team bestående af talehørekonsulenter, psykologer, fysioterapeut og ergoterapeut. Vi har et godt og trygt fællesskab, hvor vi støtter og sparrer med hinanden både monofagligt men også i det tværfaglige samarbejde.

Vigtigste opgaver i stillingen:

  • Indgå i indsatsen omkring lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge
  • Arbejde med sparring til fagprofessionelle indenfor det alment forebyggende område tæt på læringsmiljøerne i dagtilbud og skoler
  • Specialpædagogisk råd og vejledning i forhold til børn i vanskeligheder til fagprofessionelle, samt vejledning til deres familier
  • Bidrage med pædagogisk rådgivning til ledelser i dagtilbud og skoler, ressourcepersoner og forældre
  • Udarbejde pædagogiske-psykologiske vurderinger og henvisninger til Børne- og ungdomspsykiatrien i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Dine kompetencer:

  • Uddannet psykolog, autoriseret eller på vej til autorisation
  • Erfaring fra arbejdet på børn- og ungeområdet, herunder konsultativt arbejde i samarbejde med personale i skoler og dagtilbud
  • Har gerne erfaring med behandlingsarbejde til børn- og unge
  • Besidder evne for overblik og kan skabe retning i netværksarbejdet om sammensatte problematikker omkring børn og unge
  • Har gode kommunikative færdigheder og evner for at kunne skabe samarbejdsrelationer til andre
  • Arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner i forhold til deres udvikling, læring og trivsel

Det får du hos os:

  • En dygtig og engageret tværfaglig kollegagruppe, der vægter nærvær og samarbejde omkring opgaveløsningen højt og er parat til konstruktiv faglig sparring og opkvalificering
  • Engagerede og understøttende kollegaer i en overskuelig tværfaglig enhed
  • Introduktion til opgaveløsningen
  • Afvekslende arbejdsopgaver med mulighed for at arbejde med både enkeltsager samt udvikling af børnenes kontekster
  • Supervision i forhold til opgaveløsningen, herunder også med henblik på autorisation
  • En arbejdsplads med højt til loftet, hjælpsomhed og socialt sammenhold
  • Ledelse tæt på og med tillid til, at alle gør deres bedste og bidrager ind i opgaveløsningen

Om Vallensbæk Kommune
I Vallensbæk Kommune arbejder vi med at skabe sammenhæng på tværs af hele Børne- og Ungeområdet ved at have en ambitiøs udviklingsstrategi. Her vil du blive en aktiv del af arbejdet med den fortsatte udvikling.

Vallensbæk er en geografisk mindre kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur og fritidsinstitutioner. 

Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning.  Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis.

Ansøgningsfrist

Fristen for at søge stillingen er mandag d. 17.11.2025.

Praktiske oplysninger:

Der er tale om en fast stilling 37 timer ugentligt, med ansættelse d. 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og CV skal være Center for Børn og Unge oploaded senest mandag d. 17.11.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47 - torsdag og fredag.

Er du interesseret i at høre mere om stillingerne og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Anne-Mette Midtgaard, mail: epetersonamm02ogloverjeffreycarpenter@cole.dkthomas.dktran.dkvallensbaek.dk tlf. 9358 8867.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Lignende jobs

Se flere Psykolog jobs i Vallensbæk eller hele Region Hovedstaden