Praksiskonsulent til Silkeborg Kommune
Brænder du for ”Det Nære Sundhedsvæsen”, og kan du sætte dine og dine kollegaers erfaring fra almen praksis i spil i det tværsektorielle samarbejde?
En af Silkeborg Kommunes to dygtige praksiskonsulenter har søgt nye udfordringer i en anden kommune. Vi søger derfor søger en ny praksiskonsulent, som skal understøtte et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger.
Vores praksiskonsulenter samarbejder med Sundhed og Omsorg, Børne- og Familieafdelingen, Skoleafdelingen, Socialafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen.
I samråd med din konsulent-kollega har du mulighed for at få indflydelse på, hvilke områder du primært kommer til at arbejde med.
Som praksiskonsulent beskæftiger du dig særligt med organisatoriske spørgsmål og bidrager til udviklingen af rammen for sammenhængende borger/patientforløb på tværs af kommune og almen praksis.
Dine opgaver bliver bl.a. at arbejde for
- at borgere og patienter oplever sundhedsvæsnet som en enhed
- At sikre, at der informeres gensidigt som arbejdsgange, procedurer og forløb
- At øge samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospitaler med særligt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- At orientere om nye tilbud og procedurer fra kommunen til primærsektoren og omvendt
- At udvikle samarbejdet mellem kommunale fagpersoner/sagsbehandlere og de praktiserende læger, herunder medvirke til at udvikle og implementere samarbejdsaftaler og arbejdsgange i snitfladen mellem kommunen og almen praksis.
- Understøtte arbejde i Kommunalt Lægeligt udvalg (KLU), herunder bidrage til forberedelse og opfølgning
Opgaverne kan variere og aftales løbende i samarbejde med en fast kontaktperson i kommunen.
Som praksiskonsulent forventes det, at du løbende koordinerer med den anden praksiskonsulent og kommunens kontaktperson med henblik på at sikre vidensdeling og sammenhæng i indsatsen.
Dine kvalifikationer
Vi søger er praksiskonsulent som:
- Er speciallæge i almen medicin med praksis i Silkeborg Kommune
- Har interesse for det tværsektorielle samarbejde – særligt samarbejdet imellem kommune og almen praksis
- Er en dygtig kommunikator og kan bygge bro imellem hverdagen i almen praksis og den kommunale indsats til gavn for borgerne
- Har erfaring med projektarbejde og implementering
Der forventes at blive afholdt samtaler med interesserede kandidater i uge 11 og uge 12.
Praktiske oplysninger:
Som praksiskonsulent tilrettelægger du selv dit arbejde inden for en ramme på ca. 100 timer/år. Timerne skal dække al praksiskonsulentarbejde og mødedeltagelse (herunder deltagelse på årligt lægemøde).
Der aflønnes for forbrugt tid efter regning. Honoraret fastsættes i henhold til Overenskomst om almen praksis (takst for plejehjemslæger) pr. 1. oktober 2025. Honoraret fastsættes til kr. 1079,5kr. pr. time, og der ydes kørselsgodtgørelse efter overenskomstens aktuelle kørselstakst.
Du er som udgangspunkt tilknyttet ordningen for en periode på 2 år med mulighed for forlængelse.
For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes sektionsleder for Sundhed på Tværs Mads Venø Jessen. Tlf. 29 21 95 79 eller praksiskonsulent Anette Rasmussen tlf. 23 96 47 68.
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere speciallæge jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 30 januar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mads Venø Jessen +4529219579
Lignende jobs
Sygeplejerske søges til FACT-team i Silkeborg – vær med til at forme indsatsen
Ledende overlæge - Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn
Speciallæge til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus