Praksiskonsulent til Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune logoLæge · Sønderborg ·
Sønderborg Kommune / Sundhed / Hospital / almenmedicin / tværsektorielt / kommunal / Deltid / Deltid

Vores praksiskonsulent igennem de sidste mange år har søgt nye udfordringer i det regionale sundhedsvæsen. Vi har derfor den helt unikke stilling som praksiskonsulent ledig til besættelse.
Som praksiskonsulent fungerer du som et vigtigt bindeled mellem praktiserende læger og kommunens borgerrettede tilbud fra 0 – 100 år.

Som praksiskonsulent får du blandt andet til opgave, at

  • styrke samarbejdet mellem almen praksis og de kommunale tilbud samt understøtte sammenhæng og kvalitet i borger- og patientforløb
  • bidrage med almenmedicinsk rådgivning og faglig sparring om udvikling af det tværsektorielle samarbejde og kommunale sundhedstilbud målrettet børn, unge, voksne og ældre.
  • medvirke til at omsætte sundhedsstrategier, praksisplaner og nye initiativer til konkret praksis
  • sikre tydelig formidling af kommunens tilbud til almen praksis og styrke samarbejde og informationsdeling på tværs, både fagligt og digitalt, fx i form af nyhedsbreve
  • bidrage med faglig sparring i samarbejdet med plejecentre og bosteder
  • deltage i det kommunalt lægelige udvalg (KLU), netværk og arbejdsgrupper.

Arbejdsopgaverne tilrettelægges i tæt samarbejde med kommunens afdelinger og den regionale praksiskonsulentordning.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er speciallæge i almen medicin
  • driver egen praksis i Sønderborg Kommune
  • har interesse for tværsektorielt samarbejde
  • har stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • har indsigt i kommunale strukturer, sundhedsaftaler og nærhedsprincipperne i det nære sundhedsvæsen
  • trives i en rolle med faglig dialog, relationer og udviklingsopgaver.

Vi vil sørge for en grundig introduktion til det kommunale område, så du oplever dig godt klædt på til rollen.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Praksiskonsulenten refererer til sundheds- og ungechefen i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Arbejdstiden er 10–15 timer pr. måned efter nærmere aftale. Aflønning sker efter gældende takst for konsulentydelser for praktiserende læger.

Ansøgningsfrist: Søndag 12. april 2026.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 22. april om eftermiddagen / først på aftenen.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Sundheds- og ungechef Lene Gram Herborg, Sønderborg Kommune, tlf. 27 90 51 92.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

*Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.*

*Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.*

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Jobbet er placeret i Sønderborg kommune, Region Syddanmark. Se flere læge jobs i Sønderborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 18 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lene Gram Herborg pjohnsonlghevalerie16raymond08@sonderborggreenpriceking.dk +4527905192

Lignende jobs