Proceskonsulent til kortlægning og optimering af arbejdsgange
Brænder du for at sikre effektive og transparente arbejdsgange? Er du mester i dokumentere og visualisere processer? Er du vild med at optimere og skabe forretningsværdi hver dag? Så er du måske den procesentusiast, vi er på udkig efter.
Om os
Vi er et ambitiøst og centralt placeret udviklingskontor; Procesoptimering og Automatisering, der har til formål at kortlægge og optimere processer og at effektivisere opgaveløsning med målrettede digitale automatiseringsløsninger.
Du bliver en del af kontorets Proces-team, som arbejder systematisk med kortlægning, design, dokumentation og optimering af forretningsprocesser. Teamet har ansvar for at sikre teknisk implementering i Skatteforvaltningens ledelsessystem; QualiWare Lifecycle Manager. Ud over Procesteamet er der i kontoret to teams, der arbejder med at udvikle og implementere digitale automatiseringsløsninger, herunder RPA, web-blanketter, DCR-sagsaktiviteter m.v.
Dine opgaver
I samarbejde med dine kolleger i kontoret samt specialister i andre fagkontorer og i styrelsens driftsenheder bliver det din hovedopgave at kortlægge, dokumentere og optimere processer samt at udvikle og vedligeholde dokumentationen i styrelsens proceslandskab i QualiWare. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med kontorets automatiseringsteams.
Din arbejdsdag kan indeholde følgende opgaver:
- Facilitering af workshops hvor eksisterende og nye arbejdsgange kortlægges, optimeres og dokumenteres i Skatteforvaltningens ledelsessystem
- Løbende opdatering af eksisterende arbejdsgange i samarbejde med procesejere og web-redaktører i forretningen
- Gennemførsel af audit af Vurderingsstyrelsens processer
- Bidrage til at identificere automatiserings- og digitaliseringspotentialer sammen med kontorets automatiseringsteams.
Om dig
Vi søger en dedikeret og erfaren proceskonsulent, der ser muligheder og tænker i helheder. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og konkret erfaring med proceskortlægning, procesdesign og procesoptimering i en kompleks organisation.
Du er analytisk og metodisk i din tilgang til opgaveløsningen og evner at afkode sammenhænge mellem it-systemer, forretningsgange og jura. Du har lyst til eller erfaring med at lede møder og facilitere workshops. Du har flair for at dokumentere og visualisere arbejdsgange og processer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til metoder som Lean eller Six Sigma.
Vi lægger derudover vægt på, at du som person:
- er engageret, handlekraftig og med et stort drive trives i en dynamisk hverdag i en virksomhed i forandring
- besidder gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt og forstår værdien af menneskelige relationer
- motiveres af at have en bred kontaktflade og arbejde i teams med forskellige fagligheder.
Hvorfor skal du vælge os?
Vores opgaver er strategisk højt prioriterede og der er stor efterspørgsel efter vores kompetencer og løsninger Vi vægter vores faglige og personlige udvikling og at være gode kolleger gennem sparring, og ved at løfte i flok. I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver.
Vi vægter den kollegiale sammenhængskraft højt fordi vi præsterer bedst, når vi kender hinanden. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyn til opgaverne og teamets behov.
Hos os får du spændende opgaver, gode kolleger og frihed under ansvar.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbeviser via linket ”Søg stillingen” senest den 29. april 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steffen Rebien på 7237 7415 eller teamlead Heidi Uldal på 7237 0823.
Der kan indgå en logisk test, en personanalyse og/eller en case i forbindelse samtaleforløbet. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Jobbet varetages med udgangspunkt fra vores kontor på Ny Østergade 11, 4000 Roskilde. Tiltrædelse snarest muligt.
Jobbet er placeret i Herning kommune, Region Midtjylland. Se flere projektkoordinator jobs i Herning eller Region Midtjylland.
Oprettet 10 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Steffen Rebien +4572377415
Lignende jobs
Funktionsleder med fokus på relationer og samarbejde søges til Psykiatriens Team
Ergoterapeuter eller fysioterapeuter til Hjælpemiddelenheden
Maskinfører søges til 1,5-2,5 t gravemaskiner i Herning, Region Midtjylland
Erfaren Betonarbejder søges til Alsidigt Arbejde nær Viborg og Herning