Procesoperatør til Dansk Salt A/S i Mariager

Procesoperatør / Dansk Salt A/S / Produktion / Fysisk / skifteholdsarbejde / procesanlæg / laboratorie / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md

Vi søger en procesoperatør til produktionsafdelingen med opstart hurtigst muligt, hvor du skal være en del af et team bestående af 14 dygtige procesoperatører samt 8 driftsmestre, som dagligt koordinerer arbejdsopgaverne fra virksomhedens kontrolrum.

Hele teamet arbejder i skiftehold. Du skal derfor indgå i en struktureret vagtplan, hvor der både indgår dag-, aften-, nat- og weekendarbejde. 24-7-365

Vi er en organisation med høj fokus på sikkerhed. Det forventes derfor, at du trives i rollen som ambassadør for sikker adfærd på arbejdspladsen.

Jobbet:

Ud fra din erfaring, profil og personlighed udarbejder vi i samarbejde en oplæringsplan for den første tid, der sikrer, at du er klædt ordentligt på til at kunne varetage jobbet som procesoperatør.

Jobbet indebærer følgende:

  • Foretage målinger og analyser i produktionens laboratorie.
  • Rundering og pasning af forsyningsanlæg.
  • Opstart og stop af driftsanlæg.
  • Justeringer af driftsparametre.
  • Renholdelse og afsyring af anlæg (CIP).
  • Ad hoc opgaver, eksempelvis fejlfinding ved nedbrud, samt udbedring af problemet.
  • Deltagelse i procesforbedrende grupper, herunder kvalitetssikringsprocesser, GMP (god fremstillingspraksis).
  • Første hjælper ”hjerteløber”, være den som rykker ud i førstehjælps situationer.
  • Blive og sikre nedlukning i evt. evakuerings situation.

Stillingen er organisatorisk tilhørende i produktionsafdelingen, og du vil referere til vores Production Manager.

Vi tilbyder:

Attraktive pensions- og lønvilkår, samt et udfordrende og selvstændigt job, med meget frihed under ansvar, i et team med en uformel omgangstone. Vi er organiserede under industriens overenskomst.

Din Profil:

Vi søger en dygtig procesoperatør. Vi forventer, at du er uddannet procesoperatør og/eller har praktisk erfaring med større procesanlæg. Du har interesse i selve processen og produktionsafdelingen. Det vil være en fordel, hvis du har gode IT-kundskaber og du kan læse og forstå engelsk. Kendskab til inddampningsproces og GMP vil være en fordel.

Det er vigtigt, at du ser dig selv og er hjemmevant i nedennævnte punkter:

  • Gode samarbejdsevner
  • Planlægning
  • Omhyggelig
  • Ansvarlig og kvalitetsbevidst
  • Forandringsparat og fleksibel
  • Arbejde roligt og metodisk i pressede situationer

Ansøgning:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, bedes du kontakte Henrik Kær på: +45 96 68 79 99.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og der afholdes samtale løbende. Du kan sende ansøgningen til apply.denmark@nobian.com

Oprettet 8 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Henrik Kær +4596687999