Vil du være nøgleperson i Procurement & Sourcing hos Seasight Solutions?
Indkøbsassistent / leverandørstyring / sharepoint / indkøbsprocedurer
Er du en struktureret koordinator med blik for detaljer og den, der kan gøre en mærkbar forskel i relationen til leverandørerne hos en teknisk, international virksomhed?
Hos Solutions udvider vi salgs- og procurementteamet med en Procurement & Sourcing Coordinator, som udover at tage ejerskab i optimering af vores processer (tilpasning og test), kan styrke samarbejdet med leverandørerne for at sikre, at vores projekter leveres effektivt, til tiden og med høj kvalitet – hver gang. Du er typen, der griber knoglen og får tingene fixet.
Din rolle – du skaber procedurer og får tingene til at ske
Som vores Procurement & Sourcing Coordinator bliver du en nøgleperson i supply chain-teamet. Du arbejder tæt sammen med både interne og eksterne partnere, for at sikre, at vores leverandørportefølje lever op til Solutions’ krav og standarder.
Du jonglerer i denne funktion mellem oprettelse af masterdata, udarbejdelse af supplier portal i Sharepoint, indkøbsprocedurer og budgetter, opfølgning på performance og kontraktmål, genforhandling af aftaler, leverandøraudit og meget mere.
Du skal derfor være knivskarp til at bevare overblikket og prioritere opgaver på en to-do liste, der aldrig helt er i ro, så både struktur og detaljer er i fokus i hverdagens travlhed.
Din kollega, Peter Snoer Pedersen, udtaler:
“Jeg værdsætter selvstændigheden og ansvaret i jobbet – og den store tillid ledelsen har til, at jeg løser opgaverne med succes. Samtidig betyder de gode kollegaer alt for mig – vi løfter i flok og har det sjovt imens.”
Dine vigtigste succeskriterier
- Struktur:
Du er tovholderen og bindeleddet, der bevarer overblikket. Du koordinerer og følger processer. Du tager ejerskab på projekterne, så vi sammen sikrer, at Solutions’ kravsspecifikationer til leverandørporteføljen bliver overholdt. Dette indebærer f.eks. at du helt naturligt dokumenterer fakta og løser de problemer, der måtte opstå, så processen ikke går i stå. - Kommunikation:
Du har fokus på den gode dialog og kommunikerer klart, professionelt og løsningsorienteret – både internt og eksternt. - Optimeringsorientering
Du ser potentialet i at forbedre eksisterende og opbygge nye processer, altid med fokus på effektivitets-, omkostnings- og tidsbesparelser. 
Din professionelle profil
Du vil skabe stor værdi for teamet og vores kunder, hvis du:
- Har erfaring fra en lignende rolle – fx inden for indkøb, salg eller business operations med fokus på professionel leverandørhåndtering
 - Arbejder datadrevet og har erfaring med at opbygge struktur og udarbejde skabeloner
 - Analytisk og detaljeorienteret. Trives i en rolle hvor systematik, procedurer og retningslinjer er nøgleordene
 - Har kendskab til ERP-systemer (Navision er et plus), kvalitetssystemer som ISO 9001, teknisk dokumentation og gerne CE-mærkning / EN 1090
 - Behersker engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt
 - Er vedholdende, serviceminded og robust – og trives i en hverdag, du ikke helt kan planlægge
 
Det var meget om jobbet, men hvorfor Solutions?
Hos Solutions bliver du en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, tænker nyt – og har det sjovt undervejs. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og plads til både faglig og personlig udvikling.
Du får pensionsordning, sundheds- og tandforsikring og vi går langt for at sikre din work-life balance.
Er du klar til dit næste job?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende. Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via linket.
CCO Sandie Watson besvarer gerne spørgsmål om jobbet på sgilbertswerikdavila@stevenson-blevins.dkmcdonald.dkmartinez.dkseasightsolutions.com eller 4188 4968.