Product manager til centrale digitale (ESDH) løsninger i Region Syddanmark

Region Syddanmark logoIT-Product Manager · Kolding ·
Region Syddanmark / IT / produktledelse / systemforvaltning / projektledelse / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at udvikle og drive nogle af Region Syddanmarks vigtigste digitale løsninger? Vi søger en engageret Product Manager, der kan tage ansvar for udviklingen og den strategiske retning for vores centrale systemer til sags- og dokumenthåndtering, datakontrol og politisk mødestyring applikationer.

Som Product Manager får du bl.a. ansvar for løsningerne Acadre, Adoxa og FirstAgenda, som anvendes bredt i regionen til håndtering af sager, dokumenter og politiske dagsordener. Du vil skulle dele opgaverne for nævnte systemer med en yderligere Product Manager på området, således I vil skulle arbejde som et team.

Du vil ligeledes indgå i et tæt samarbejde med kolleger i Regional IT, forretningsområderne og eksterne leverandører og få en central rolle i at sikre, at løsningerne fortsat understøtter regionens behov og udvikling.

I området for forvaltning af administrative it-produkter varetages der opgaver for en bred vifte af administrative systemer, som anvendes på tværs i regionen. Der er ca. 170 administrative systemer som understøtter regionens mange brugere. Det er f.eks. systemer til elektronisk sag- og dokumentstyring, Microsoft Office, HR-systemer, økonomi/regnskab, lønsystemer og systemer til ledelsesinformation.

Dine opgaver

  • Have det samlede produktansvar for regionens løsninger inden for ESDH og politisk mødehåndtering applikationer
  • Udarbejde og vedligeholde produktroadmaps og udviklingsplaner
  • Prioritere og koordinere udviklingsønsker fra organisationen
  • Sikre god dialog og samarbejde med leverandører
  • Bidrage til implementering af nye funktioner og releases
  • Sikre at løsningerne understøtter lovgivning, journaliseringskrav og datasikkerhed
  • Understøtte organisationen med rådgivning og governance omkring brugen af systemerne
  • Medvirke til at sikre sammenhæng med regionens øvrige IT-systemer.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med produktledelse, systemforvaltning eller projektledelse
  • Har interesse for digitalisering i den offentlige sektor
  • Kan arbejde i krydsfeltet mellem brugere, IT, ledelse og leverandører
  • Arbejder struktureret og kan prioritere mellem forskellige behov
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart og tydeligt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • ESDH eller dokumenthåndtering
  • Databeskyttelse og informationssikkerhed
  • Leverandørstyring
  • Offentlig forvaltning.

Vi tilbyder

  • En central rolle i regionens digitale udvikling
  • Mulighed for at arbejde med løsninger, der understøtter vigtige samfundsopgaver
  • Et fagligt miljø med fokus på digitalisering, datasikkerhed og samarbejde
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold.

Om Regional IT
Regional IT er Region Syddanmarks fælles tværgående it-organisation, som har ansvaret for driften af den it, der bruges i Region Syddanmark. Regional IT har ca. 460 medarbejdere, som er fordelt på flere lokationer i regionen, men primært i Kolding, Vejle og Odense.

Du vil kunne få arbejdssted på nævnte lokationer, men arbejdspladsen i Vejle vil kræve du får hjemmearbejdsplads på sigt.

Regional IT arbejder tæt sammen med sygehusenes it-afdelinger, tekniske afdelinger, Medicoteknik samt de regionale it projekter, for at opnå den bedst mulige brugeroplevelse.

Du kan læse mere om Regional IT som arbejdspladsregionsyddanmark.dk.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Morten Hansen på telefon 29 20 11 84.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en 37 timers fuldtidsstilling til besættelse snarest muligt eller senest pr. den 1. juni 2026.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 6. april 2026.

Første ansættelsessamtale forventes afholdt den 13. april 2026 og anden samtale den 20. april 2026.

Mellem 1. og 2. samtale vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere it-product manager jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Morten Hansen hayesanitamhfcasey@griffinsmith-simpsonrsydmoore.dk +4529201184