Product Specialist med teknisk fokus

JKS A/S logoProduktspecialist · Ringkøbing-Skjern ·

Vil du arbejde med tekniske belysningsløsninger og fungere som en kvalificeret sparringspartner for kunder? Motiveres du af at udvikle veldokumenterede løsninger og bidrage til produktudvikling i tæt dialog med markedet?

På vegne af Lumitech i Ringkøbing søger Career | a JKS company en Product Specialist til en central rolle med fokus på teknisk rådgivning, produktforståelse og samarbejde med en af branchens førende grossister.

Om stillingen

Som Product Specialist hos Lumitech får du en central rolle i organisationen med ansvar for teknisk sparring, dybdegående produktindsigt og udvikling af løsninger. Du fungerer som en faglig nøgleperson og er med til at sikre høj kvalitet og ensartethed i de løsninger, der leveres.

Du arbejder tæt sammen med både interne funktioner og eksterne samarbejdspartnere, herunder en af branchens førende grossister, hvor du agerer teknisk rådgiver og professionel sparringspartner. Samtidig har du en vigtig rolle i den løbende dialog og relation til kunder, hvor du er med til at sikre sammenhæng mellem behov, løsninger og forretning.

Du får samtidig en aktiv rolle i at identificere markedstendenser og omsætte disse til konkrete løsninger og produktforbedringer. Stillingen kombinerer drift og udvikling, hvor du spiller en central rolle i at sikre og videreudvikle konkurrencedygtige belysningsløsninger gennem hele produktets livscyklus.

Dine primære ansvarsområder:

Teknisk rådgivning og samarbejde

· Rådgivning og sparring til interne og eksterne interessenter

· Samarbejde med grossist samt deltagelse i kundemøder

Løsningsudvikling, tilbud og data:

· Udarbejdelse af tekniske beregninger og løsningsforslag

· Kalkulation og sammensætning af tilbud

· Vedligeholdelse og kvalitetssikring af produkt- og prisdata

Derudover får du en aktiv rolle i udvikling og optimering af produktsortimentet, herunder løbende forbedringer, dialog med leverandører samt udarbejdelse og kvalitetssikring af teknisk dokumentation.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, fx som elektriker, maskinmester eller tilsvarende, kombineret med erfaring fra en rolle, hvor du har arbejdet med teknisk rådgivning og løsningsorienteret sparring.

Erfaring fra branchen eller grossistleddet er en fordel, men vigtigst er din solide tekniske forståelse og din evne til at omsætte krav til konkrete og værdiskabende løsninger. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og trives i en rolle, hvor du naturligt indtager positionen som faglig reference for både kolleger og samarbejdspartnere – samt formår at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer.

Derudover ser vi gerne, at du:

· Har en analytisk tilgang til tekniske problemstillinger

· Er samarbejdsorienteret og trives i en rolle med mange kontaktflader

· Har en god forretningsforståelse og blik for kundebehov

· Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk

Vi tilbyder

Du bliver en del af Lumitech – en virksomhed med korte beslutningsveje og høj grad af indflydelse. Rollen giver dig mulighed for at arbejde tæt på både produkter, teknik og marked samt bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte udvikling. Der er tale om en selvstændig stilling med gode muligheder for faglig udvikling og ansvar.

Ansøgning

Career | a JKS company er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Maria Louise Knutz på 61 63 07 89.

Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere produktspecialist jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.

Oprettet 13 april og udløber 8 juni. Kilde: Jobnet

Lignende jobs

Bogholder

Bogholder · Region Midtjylland · Ringkøbing-Skjern · 1 km
JKS A/S logo