Produktionsansvarlig til fremstilling af akustikpuds
Hos Hz Acoustic søger vi en engageret og selvstændig medarbejder til vores produktion, som får ansvaret for fremstilling af vores akustikpuds med tekstilaffald.
Dette er ikke en klassisk produktionsstilling. Vi leder efter en person, der kan tage ejerskab, arbejde struktureret og forstå de sammenhænge, der ligger bag vores produkter.
Dine opgaver:
- Produktion af akustikpuds efter fastlagt recept
- Justering og optimering af recepter ved behov
- Kvalitetssikring af akustikpuds, herunder vurdering af konsistens og ensartethed
- Løbende optimering af arbejdsprocesser
- Dokumentation og registrering i forbindelse med produktionen
Hvem er du?
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Du har en god forståelse for materialer og processer
- Du kan håndtere og følge komplekse recepter, og forstå konsekvenserne af ændringer
- Du har øje for kvalitet og detaljen
- Du arbejder struktureret og systematisk
Vi tilbyder:
- En nøgleposition i vores produktion
- Et job med ansvar og mulighed for at præge processer
- En hverdag i en virksomhed med fokus på kvalitet og udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til info@hzas.dk - skriv ”Pudsmedarbejder” i emnefeltet.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest. Kun henvendelser pr. mail.
Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere produktionsmedarbejder jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.
Oprettet 26 marts og udløber 21 maj. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Er du vores nye produktionsmedarbejder?