Produktionsmedarbejdere til autoklave på aften/nathold i Vissenbjerg
Er du omhyggelig, teknisk interesseret og trives med ansvar i en produktionsproces, hvor kvalitet og dokumentation er afgørende? Vi søger produktionsmedarbejdere til arbejde med autoklave på aften og nathold.
Hvem søger vi?
Vi søger produktionsmedarbejdere med teknisk snilde og sans for kvalitet, som har lyst til at arbejde i en struktureret og processtyret produktion. Du behøver ikke have en faglært baggrund, men det er vigtigt, at du:
- Har god teknisk forståelse og arbejder præcist
- Er meget omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Har gode IT-færdigheder
- Kan læse og skrive engelsk, da systemer og dokumentation er på engelsk
- Kan tale og forstå dansk
- Trives med faste procedurer og dokumentationskrav
Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat og epoxycertifikat, men det er ikke et krav.
Hvad indebærer jobbet?
Som produktionsmedarbejder bliver du en del af et team, der arbejder med fremstilling af ballistiske emner i vores produktion. Arbejdet kræver præcision, forståelse for processer og fokus på kvalitet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Afvejning af materialer og løbende dokumentation heraf
- Opbygning af emner ved at lægge materialer i forme – ofte i ark (lag-på-lag)
- Håndtering af flader af sammenpresset materiale, som pakkes i vakuumplast
- Klargøring af emner til autoklaven, hvor de udsættes for vakuum og højt tryk
- Betjening og overvågning af autoklave
- Udpakning af færdige emner efter endt cyklus
- Pakning af færdige emner på paller
Kvalitet, korrekt dokumentation og overholdelse af procedurer er en central del af jobbet.
Arbejdstider og oplæring
Der søges 2 medarbejdere til aftenhold og 2 medarbejdere til nathold
Aftenhold mandag-torsdag: Kl. 13:35 til 22:25
Nathold mandag-torsdag: Kl. 21:25 til 06:15
Oplæring foregår på daghold, så du bliver grundigt introduceret til processer, udstyr og kvalitetskrav
Hvor er jobbet placeret?
Arbejdsstedet er i Vissenbjerg.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Britt Michalik på britt.michalik@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 36. Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere produktionsmedarbejder jobs i Assens eller Region Syddanmark.
Oprettet 3 februar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Britt Michalik britt.michaliksydneystrongjohnfry@sanfordguerraactief-hartmannsjackson.dk +4541211436
Lignende jobs
Produktionsmedarbejder til skæring af murstenskaller på nathold nær Vejen