Programmør til Shopify Webshop i Odense - Delvis Hjemmearbejde
Programmør / NIMARA ApS / IT / shopify / frontend / html / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 60.000 kr/md
Programmør til webshop
NIMARA søger en programmør, der kan understøtte vores vækst.
Hvem er vi?
Nimara er en innovativ e-handelsvirksomhed, der designer, producerer og sælger vores egne møbler og boligtilbehør til spisestuen, dagligstuen, soveværelset m.m. Vi er i en rivende udvikling med onlineshops i 10 forskellige europæiske markeder, hvor Danmark, Sverige og Tyskland står for den største andel af omsætningen.
Vi håndterer hele værdikæden selv, fra design og produktion til salg og kundeservice. Vi bestræber os på hele tiden at forbedre alle processer i virksomheden for effektivt at kunne følge med vores vækst. Vores virksomhedskultur er præget af en flad organisationsstruktur med højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi værdsætter gåpåmod og initiativ hos vores medarbejdere.
Kunne du tænke dig at arbejde i en dynamisk, omstillingsparat og vækstorienteret virksomhed? Så har du muligheden for at blive en del af vores spændende e-handelsvirksomhed.
Om Jobbet
Som programmør hos Nimara får du en central rolle i udviklingen og optimeringen af vores hjemmesider og interne processer. Du vil arbejde tæt sammen med vores E-Commerce Manager for at sikre, at vores online platforme er effektive og brugervenlige, og bidrager til øget konverteringsrate og en god brugeroplevelse.
I rollen vil du arbejde med tilpasning og videreudvikling af vores Shopify-temaer, herunder sektioner og skabeloner, samt frontend-opgaver i HTML, CSS og JavaScript. Derudover vil du arbejde med apps, integrationer og automatiseringer i Shopify samt løbende optimering af performance og funktionalitet på tværs af vores webshops.
Der er mulighed for hjemmearbejde 3–4 dage om ugen samt fysisk fremmøde 1–2 dage om ugen på vores kontor i Odense SØ.
Dine arbejdsopgaver
Udvikling, tilpasning og optimering af vores Shopify-butikker og temaer
Frontend-opgaver i HTML, CSS og JavaScript med fokus på funktionalitet, performance og brugeroplevelse
Arbejde med apps, API-integrationer og automatiseringer til og fra Shopify
Optimering af interne processer gennem programmering og tekniske løsninger
Løbende overvågning og optimering af hjemmesidernes performance og IT-systemer
Identificering og vurdering af nye teknologier, der kan bidrage til videreudvikling af vores e-handelsløsninger
Dine kvalifikationer
Interesse for programmering inden for e-handel, gerne med fokus på B2C
Kendskab til Liquid samt HTML, CSS og JavaScript
Interesse for eller grundlæggende kendskab til Shopify, herunder Shopify Admin, temaer og apps
Grundlæggende forståelse for API’er, integrationer og automatisering
En naturlig interesse for IT, teknologi og digitale løsninger
Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Interesse for forretning og e-handel, hvor teknik og brugeroplevelse hænger sammen
En relevant uddannelse er et plus, men ikke et krav
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Hvis du har behov for yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Poulsen xmullenalejandro03anders@meyer-vargasnimarajonesshaw.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Se mere om job hos NIMARA: https://nimara.dk/pages/job
Jobbet er i Region Syddanmark i Odense kommune, se flere Programmør jobs i Odense eller Region Syddanmark
Oprettet 15 december og udløber 24 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anders Poulsen xmullenalejandro03anders@meyer-vargasnimarajonesshaw.dk +4571993880 / Anders Poulsen xmullenalejandro03anders@meyer-vargasnimarajonesshaw.dk +4571993880
Lignende jobs