Projekterende ingeniør eller konstruktør til Banedanmarks broprojekter

Banedanmark logo · København ·
Banedanmark / broprojekter / konstruktion / projektering / Fuldtid / Fuldtid

Vi leder efter dig, der hurtigt kan sætte sig ind i komplekse tekniske problemstillinger og håndtere mange interessenter, når vi projekterer Banedanmarks broprojekter.

Vi er netop nu på udkig efter ingeniører eller konstruktører til projektering og styring af fornyelsesprojekter inde for Broer & Konstruktioner i både Øst- og Vestdanmark.
Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknik og projektstyring og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, der har stor betydning for samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Bliv midtpunkt og tovholder for broprojekter

Du får ansvaret for den tekniske del af vores brofornyelsesprojekter gennem hele projektforløbet, lige fra de tidlige afgrænsningsfaser, projekteringsfasen og bidrag i udførelsesfasen.

Din primære opgave bliver at forestå projektering og udbud af brofornyelsesprojekter og øvrige anlægskonstruktioner, herunder at sikre grænseflader til banens øvrige fagdiscipliner. Det betyder også inddragelse og håndtering af mange bidragsydere og interessenter/myndigheder – både internt og eksternt.

Det er dit ansvar at sikre, at alle leverer til projektets bedste, og du vil bringe din indsigt og nysgerrighed i spil for at forbedre de tekniske løsninger. Samtidig sikrer du projekteringens fremdrift i de indledende faser såvel som i selve detailprojekteringsfasen og iværksætter nødvendige handlinger for at komme i mål.

Sæt din tekniske faglighed og kommunikationsevne i spil

Du er uddannet bygningsingeniør eller konstruktør og har erfaring indenfor broer, tunneler eller anlægskonstruktioner, hvilket bl.a. giver dig et veludviklet overblik over komplekse konstruktioner. Med mindst 5 års erfaring fra en lignende stilling, fx hos en rådgivende ingeniør, entreprenør eller kommune, er du godt forberedt til rollen

Du kombinerer koordinering med en løsningsorienteret tilgang. Du er grundig, struktureret og motiveres af at forfine metoderne. Du fungerer godt i et velorganiseret miljø, men kan også tænke i forbedring og optimere etablerede processer.

Dit nye team

Du bliver en del af projekteringsteamet i sektionen Broer og Konstruktioner sammen med lidt over 40 specialiserede kolleger, der fastlægger og udfordrer de tekniske rammer for projekter på jernbanen. Her får du et stærkt fagligt miljø med tæt sparring, hjælpsomhed og gode kollegiale relationer – samtidig med at du har plads til at udvikle din egen faglighed. Vi lægger vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie og tilbyder derfor mulighed for hjemmearbejde.

Du får enten tjenestested på vores hovedkontor i København eller vores kontor i Fredericia. Afhængig af din bopæl, vil der også være mulighed for at arbejde fra vores kontor i Århus.

Bro- og tunnelprojekter

Her kan du se to af de projekter vi selv har projekteret, som blev udført i sommeren 2025.

Omisolering af to buebroer i Hedehusene: https://www.facebook.com/watch/?v=1464255164548947&rdid=yrwEVRbnPRFZsb3u

Udskiftning af tunnel under banen i Roskilde: https://www.youtube.com/watch?v=cQ0edaEc6Ug

Løn

Ansættelse sker som projekteringsleder i stillingen projekteringsspecialist. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Alan Hansen (Fredericia) på telefon: 2969 8154 eller Peter Tofte Phillipsen (København) på telefon 2155 5106.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden.

Oprettet 23 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Peter Tofte Phillipsen tonymillerkaren23colsonptph@banethomasoliver.dk +4521555106