Projektleder til IT og digitaliseringsprojekter i Hedensted
Vær med til at drive 'Fremtidens IT og digitalisering' i Hedensted Kommune. Vil du med på holdet?
Om jobbet og opgaverne
Hedensted Kommune står midt i en markant forandring af vores digitale fundament og måden, vi arbejder med IT og digital udvikling. Vi har etableret et program for 'Fremtidens Digitale Arbejdsplads', og i de kommende år udfaser vi Citrix, etablerer en ny digital arbejdsplads baseret på Microsoft 365, og arbejder målrettet med at skabe bedre sammenhæng mellem forretning, teknologi og organisation.
Det er ikke kun et teknologiskifte, men en bred organisatorisk forandring, som involverer hele kommunen og stiller nye krav til projektledelse, samarbejde og styring. Derfor søger vi en ny kollega, som vil være med til at drive og forme udviklingen; i den første tid som projektleder for udfasningen af Citrix og overgangen til distribueret software samt organisatorisk implementering af Microsoft 365 platformen.
Du træder ind i en organisation i bevægelse, hvor retning, arbejdsformer og løsninger er under forandring, og hvor der er behov for mennesker, der kan skabe fremdrift, overblik og sammenhæng.
Du bliver en del af digitaliseringsteamet i IT & Digitalisering, hvor vi bl.a. arbejder med digitalisering og forretningsudvikling, contract management, projektledelse og compliance. Teamet har en central rolle i at sætte rammerne for kommunens digitale udvikling og sikre, at både teknologiske og organisatoriske forandringer lykkes i praksis.
Lige nu har vi særligt fokus på digitale fundamenter og rammer, der understøtter digitaliseringsarbejdet i kommunen. Gennem store forandringsprojekter, som involverer hele organisationen, er det vores ambition at styrke kommunens digitale modenhed og evne til at arbejde sammenhængende med digital transformation.
Vi tror på, at digital modenhed udvikles gennem praksis og bred involvering. Du får derfor stor kontaktflade og indflydelse på både retning og indhold, og du får en vigtig rolle som oversætter mellem forretning, teknologi og organisatorisk virkelighed.
Dine primære opgaver
- Projektledelse af større IT- og digitaliseringsprojekter, herunder projekter i programmet: Citrix udfasning og implementering af Microsoft 365.
- Sikre fremdrift, overblik og sammenhæng i projekter, der involverer mange interessenter på tværs af organisationen; i første omgang med fokus på Citrix og M365.
- Planlægning, koordinering og opfølgning på tid, leverancer, risici og afhængigheder.
- Formidling og afrapportering til styregrupper og ledelse - både skriftligt og mundtligt.
- Tæt samaarbejde med teknikere, leverandører og forretningen for at sikre løsninger, der fungerer i praksis.
- Understøtte forretningen i brugen af nye digitale løsninger og bidrage til høj adoption.
- Bidrage til struktur, metode og fælles praksis for projektarbejde og porteføljestyring i IT & Digitalisering.
- Medvirke til at opbygge relationer og digital modenhed i organisationen gennem konkrete projekter.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse af IT- eller digitaliseringsprojekter.
- Forstår teknologi og IT arkitektur på et niveau, hvor du kan stille de rigtige spørgsmål og oversætte kompleksitet til handling - gerne i forhold til M365.
- Kan skabe fremdrift gennem andre og trives i rollen som tovholder og koordinator.
- Er stærk i kommunikation og kan formidle både detaljer og overblik til forskellige målgrupper.
- Arbejder struktureret og systematisk - uden at blive bureaukratisk.
- Har blik for interessenter, relationer, samarbejde og samspil på tværs af fagligheder.
- Kan sige fra på en fagligt begrundet og ordentlig måde.
- Trives i en politisk ledet organisation, og kan navigere i forskellige hensyn.
- Motiveres af at se projekter lykkes og skabe reel værdi i organisationen.
Derfor skal du vælge os
Udviklingsperspektiv
Stillingen er placeret i et miljø i forandring, hvor opgaver og ansvar udvikler sig i takt med organisationens behov og din egen faglige udvikling.
Kompetenceudvikling og læring
Hos os prioriterer vi kompetenceudvikling højt, og investerer meget gerne i din faglige udvikling. Men læring er ikke kun noget, der foregår på et kursus. Du lærer i hverdagen - gennem arbejdet med nye teknologier, i samarbejdet med kollegaer og ved løbende at justere og forbedre løsningerne. Det forudsætter, at du har lyst til kontinuerligt at lære nyt, udfordre vanetænkning - også din egen - og accepterer, at ikke alle svar er givet på forhånd. Du behøver ikke at kunne alt fra dag ét, men du skal have viljen og evnen til at lære det, der bliver nødvendigt. Til gengæld tilbyder vi et fagligt stærkt og samarbejdende miljø med ledelsesmæssig opbakning og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er på fuld tid.
Har du spørgsmål
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte IT- og digitaliseringschef Jesper Dannerfjord på tlf. 40 62 68 90 eller mail jesper.dannerfjord@hedensted.dk.
Ansøgning
Send en ansøgning med din motivation for jobbet samt dit CV til os senest fredag den 13. februar 2026, kl. 12.00.
Første samtalerunde finder sted mandag den 16. februar 2026. Anden samtalerunde finder sted torsdag den 19. februar 2026.
Forventet start i stillingen er den 1. april 2026.
Om os
Du bliver en del af vores digitaliseringsteam i IT & Digitalisering, der løser digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Du refererer til IT- og digitaliseringschefen. IT & Digitalisering varetager også IT service og support, hvor vi lige nu har fokus på både stabil drift og strategisk udvikling af vores operationelle IT rygrad. Vi lægger vægt på faglighed, ansvar, samarbejde og en åben dialog om, hvordan vi hele tiden kan gøre tingene bedre.
Vi holder til på rådhuset i Hedensted, kun fem minutter fra E45 og et stenkast fra Hedensted Station.
Vi tilbyder gode muligheder for at arbejde fleksibelt.
Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere it-projektleder jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.
Oprettet 29 januar, opdateret 30 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jesper Dannerfjord +4540626890
Lignende jobs
Marketing Manager til WorkDigital
Digitaliseringskonsulent med teknisk vinkel