Projektmedarbejder til Far for Livet-projekt i Region Hovedstaden
Projektmedarbejder / sundhed / projektledelse / formidling
Projektmedarbejder søges til Forum for Mænds Sundhed med særlige opgaver i fædreprojektet ’Far for livet – hele livet’.
Dine arbejdsopgaver som projektmedarbejder bliver bl.a. i samarbejde med projektleder, analyse af interviews lavet med personale i daginstitutioner, der vil danne grundlag for projektets øvrige aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter opkvalificering af pædagogisk og andet sundhedsfagligt personale; udbredelse af resultaterne fra undersøgelsen samt udvikling af relationsskabende far-barn aktiviteter i projektperioden. Andre arbejdsopgaver kan omfatte:
- Holde kontakten med samarbejdspartnere i projektet, sende materialer ud og besvare spørgsmål
- Facilitering af nationale træf og regionale ERFA-møder
- Skriv opslag til hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe
- Udvikling af informationsmaterialer, artikler og pressemateriale
- Deltagende på konferencer, workshops og Folkemødet
- Holde oplæg og lave undervisning af fagpersonale
- Bidrage til Forum for Mænds Sundheds øvrige indsatser, fundraising og sparring på andre projekter
Forum for Mænds Sundhed er en NGO med ca. 12 ansatte, der arbejder for at sætte fokus på, og forbedre, mænds – og herunder fædre - sundhed og trivsel.
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet og vi værdsætter en hverdag hvor der ikke er langt fra tanke til handling og hvor vi hjælper hinanden.
Vi forventer at du:
- Er interesseret og engageret i fædre-området og/eller mænds sundhed
- Har erfaring med projektarbejde og har en relevant sundhedsfaglig, formidlingsmæssig eller akademisk uddannelse – gerne med kendskab til det pædagogiske felt
- Har erfaring med og er komfortabel i at holde oplæg
- Er åben i forhold til samarbejde og kan drive ting selv og tage egne initiativer
- Gør tingene færdige og skaber resultater
- Har erfaring med skriftlig formidling og formulerer dig klart og levende på skrift og i tale
- Har et positivt syn på arbejde, er fleksibel og rummelig og ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kolleger om at finde løsninger på store problematikker
- Er klar på at gribe knoglen og ringe potentielle nye samarbejdspartnere op, samt lave lignende opsøgende arbejde
- Taler og forstår dansk
Du ansættes på 37 timer i Forum for Mænds Sundhed, med sekretariat i København SV (fra marts på Østerbro). Vi kan tilbyde fleksible arbejdsvilkår. Den formelle ansættelse vil være på Rigshospitalet, som huser Forum for Mænds Sundhed.
Jobbet opslås med tiltrædelse 1. februar 2026 eller før hvis muligt. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2028, med mulighed for forlængelse. Ansættelsessamtaler finder sted d. 8. og 9. december, med en eventuel anden samtale d. 10. december. Sidste frist for ansøgning er d. 2. december.
Søg stillingen via linket på siden.
For information om og spørgsmål til stillingen, kontakt
Mie Møller Nielsen, sekretariatschef
robertoramoselizabethlopezmie.moeller.nielsen.02@moore.dkjensen.dkmartinez.dkregionh.dk, tlf:20370044
Ansættelsessted:
Du ansættes i Forum for Mænds Sundhed, der er en NGO støttet af statslige midler og anden fondsstøtte. Løn og ansættelse sker efter Regionens overenskomst.
Din faste kontorplads vil være på vores kontor i København SV og fra 2026 i København Ø. Der vil desuden være rejseaktivitet.
Du kan læse mere om Forum for Mænds Sundhed på www.sundmand.dk og om vores arbejde med fædre på www.farforlivet.dk
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.