Projektmedarbejder til forskning-praksis samarbejde

Københavns Universitet logoFuldmægtig · København ·
Københavns Universitet / partnerskaber / stakeholder-engagement / projektledelse / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at omsætte forskning til handling?
Dronning Marys Center søger lige nu en medarbejder til at udvikle, organisere og facilitere udførelsen af en række centrets unikke formater for partnerskab mellem forskning og praksis – herunder arbejdet med ’vidensværksteder’ og ’forandringsnetværk’.

Dronning Marys Center er et tværfagligt og omverdensorienteret center ved Københavns Universitet. Vi arbejder for at gøre human- og samfundsvidenskabelig forskning til en ressource i løsningen af samfundsproblemer. Vi bygger bro mellem forskningsmiljøer og de aktører i den offentlige sektor, civilsamfundet og erhvervslivet, der står midt i samfundets komplekse udfordringer. Bag centret står det humanistiske, samfundsvidenskabelige, teologiske og juridiske fakultet ved Københavns Universitet.

For at skabe rammer om effektive og gensidigt udbytterige møder mellem forskning og praksis, har Dronning Marys Center udviklet en række robuste og velafprøvede partnerskabsmodeller, som er tilpasset forskellige behov hos aktører i vores omverden. Man kan læse mere her: Formater for samarbejde – Dronning Marys Center - Københavns Universitet

Vi oplever en øget efterspørgsel på at opstarte nye partnerskaber, og søger derfor en medarbejder til at bistå med udvikling, organisering og udførelse af samarbejdsaktiviteter indenfor rammerne af vores forskellige partnerskabsformater.

Din rolle
I stillingen får du ansvaret for at drive og videreudvikle arbejdet med konkrete formater for forskning-praksis samarbejde i tæt samspil med dygtige kollegaer og studentermedarbejdere.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling, organisering og eksekvering af partnerskaber mellem forskere og praktikere – og herunder af formater for ’Vidensværksteder og ’Forandringsnetværk’.
  • Dialog med forskere og eksterne interessenter med henblik på at tilpasse partnerskabsformater til konkrete behov og sikre maksimalt udbytte for alle parter, der indgår i samarbejdet.
  • Udvikle pitch-materiale og indgå i opfølgende dialog med filantropiske fonde, myndigheder og civilsamfundsorganisationer som potentielt vil deltage i og (med)finansiere partnerskaber.
  • Planlægning og facilitering af workshops og events
  • Evaluering og løbende udvikling af partnerskabsaktiviteter i samarbejde med Dronning Marys Centers evalueringsteam

Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet med en relevant kandidatuddannelse eller har et par års arbejdserfaring
  • Har gode generalistkompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i og videreformidle komplekse problemstillinger.
  • Er samarbejdsorienteret og god til at engagere både interne og eksterne partnere.
  • Har erfaring med at facilitere møder og workshops
  • Har flair for projektstyring, koordinering og planlægning en væsentlig del af arbejdsopgaverne i denne stilling indebærer at koordinere med forskere, policy fellows og studentermedarbejdere, planlægge møder og holde snor i alle vores travle partnere
  • Synes forskningsindsigter er spændende og formår at navigere i meget forskellige typer forskningsdiscipliner inden for særlig humaniora og samfundsvidenskab
  • Kan håndtere flere opgaver samtidig og trives i et dynamisk miljø
  • Ønsker at bidrage til ambitionen om at skabe positive samfundsforandring inden for nogle af vores tids store problemstillinger

Vi tilbyder:

  • Indsigt i aktuelle policy-diskussioner blandt beslutningstagere og forskere
  • Gode muligheder for at udvikle dig inden for projektledelse og facilitering
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer med plads til sjov i hverdagen
  • Et tværfagligt miljø med store ambitioner om at gøre forskning til en ressource i arbejdet med tidens store samfundsproblemer

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. april 2026, eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 15. februar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler.

For yderligere information:

Kontakt centerleder Simon Kjær Hansen på +45 31381243 eller shansen@samf.ku.dk.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Simon Kjær Hansen på +45 31381243 eller shansen@samf.ku.dk, samt tillidsrepræsentanterne på actaptr-soendre@ku.dk.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Simon Kjær Hansen karen11harmonjasonkfh976dgray@charles-singhabbottku.dk +4531381243