Projektøkonom til Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Aalborg Universitet logoØkonom · Aalborg ·
Aalborg Universitet / økonomistyring / projektstyring / regnskab / Fuldtid / Fuldtid

Ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet er en fast fuldtidsstilling som projektøkonom ledig til besættelse 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Klinisk Institut er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og arbejder med sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse, innovation og tværgående samarbejder. Vi søger nu en dygtig og engageret projektøkonom, der har lyst til at understøtte forskningen gennem professionel økonomi- og projektstyring.

Om stillingen
Som projektøkonom bliver du en central del af instituttets projekt- og økonomiteam. Sammen med dine kolleger sikrer du korrekt og effektiv administration af instituttets eksternt finansierede forskningsprojekter i tæt samarbejde med de videnskabelige medarbejdere.

Du får selvstændigt ansvar for din egen projektportefølje og varetager den løbende økonomistyring – herunder budgetlægning, controlling, rapportering og regnskabsaflæggelse. Derudover bidrager du til tværgående administrative opgaver og kan få ansvar for en eller flere fælles teamopgaver, fx inden for rapportering, procesoptimering eller udvikling af den økonomiske projektstyring.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor videndeling prioriteres, og hvor du modtager grundig oplæring samt løbende sparring og støtte fra dine kolleger i teamet.

Dine primære opgaver

  • Daglig økonomistyring af egen projektportefølje
  • Budgetlægning, controlling, rapportering og regnskabsaflæggelse
  • Rådgivning af forskere om budgetter, regler og bevillingsvilkår
  • Udarbejdelse af budgetter til projektansøgninger
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation
  • Bidrag til udvikling af den økonomiske projektstyring

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for økonomi, gerne på kandidatniveau, eller tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med økonomistyring og regnskab samt solidt kendskab til Excel
  • Trives i samarbejdet med mange forskellige fagligheder
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og overholder deadlines
  • Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk

Kendskab til AAU’s og Region Nordjyllands økonomisystemer er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du får arbejdsplads i en ny og moderne SUND bygning, der er skabt med forskning og uddannelse for øje, og bliver en del af et engageret og hjælpsomt økonomiteam.
Kontakt

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Bærentsen på vowenschristopher86metteb@smithgarrett-haynesdcm.aauhancock.dk eller telefon 99 40 82 00.

Der forventes afholdt samtaler d. 13. februar 2026.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er enten i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

**Aalborg Universitet - *Viden for verden***Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere økonom jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 20 januar og udløber 9 februar. Kilde: Jobnet

Lignende jobs