Psykolog søges til Adoptionsnævnet - Stedfortræder
Adoptionsnævnet søger en uddannet psykolog som stedfortræder i Adoptionsnævnet.
Om Adoptionsnævnet
Adoptionsnævnet er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan. Nævnet består af ti medlemmer, som beskikkes af Social- og Boligministeren.
Formanden for Adoptionsnævnet er dommer. Fire af de øvrige ni medlemmer har forskellig lægelig baggrund, et medlem er psykolog, to medlemmer er lægmedlemmer og det sidste medlem (næstformanden) er en jurist fra Ankestyrelsen.
Adoptionsnævnets medlemmer og stedfortræder udpeges for en periode på fire år ad gangen og kan maksimalt være beskikket i otte år.
En af nævnets hovedopgaver er at behandle klager over afgørelser, der er truffet af adoptionssamrådene i Familieretshuset samt føre tilsyn med samrådets praksis.
Herudover dækker nævnets opgaver følgende:
- Udvælge den godkendte ansøger, som skønnes bedst egnet til at adoptere et bestemt barn ved national adoption
- Udnævne et antal særligt sagkyndige børnelæger, der kan vejlede adoptionsansøgere i forbindelse med matchningsforslag
- Indsamle, bearbejde og formidle viden om adoption
- Udgive en årsberetning
Adoptionsnævnet har planlagt afholdelse af fire møder i 2026. Møderne bliver afholdt i København.
Du kan se en mere detaljeret beskrivelse af opgaverne på nævnets hjemmeside www.ast.dk/naevn/adoptionsnaevnet.
Stedfortræderens rolle
Som stedfortræder deltager du på lige fod med de øvrige medlemmer i løsningen af Adoptionsnævnets opgaver, når det ordinære medlem ikke kan deltage i et møde.
Som stedfortræder skal du være opmærksom på, at der løbende kan være ad hoc opgaver ved siden af nævnsmøderne.
Forudgående kendskab til eller interesse for adoption er en fordel, men ikke et krav.
Du kan få mere information om stedfortrædernes opgaver ved henvendelse til ankechef i Ankestyrelsen Lise Gry Beder på telefon 61 89 74 12 eller fuldmægtig Gitte Thorbjørnsen på telefon 61 89 74 24.
Honorar
Som stedfortrædende nævnsmedlem vil du modtage et honorar for at deltage i nævnets arbejde. Honoraret er ca. 9.700 kr. pr. nævnsmøde.
Ansøgning
Du skal søge om at blive udpeget som stedfortrædende nævnsmedlem elektronisk på Ankestyrelsenshjemmeside www.ast.dk.
Vi skal modtage din ansøgning med dokumentation for uddannelse og hidtidige karriereforløb senest den 18. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 og 10. Der vil herefter blive sendt en indstilling til Social- og Boligministeren, som træffer beslutning om beskikkelse som nævnsmedlem/stedfortræder. Udpegning som stedfortræder forventes at kunne ske med virkning fra den 1. april 2026.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere psykolog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 januar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lise Gry Beder lgbericbauerpetersonbrian@williams-jimenezastlopez.dk +4561897412