Psykolog til DAT team og Selvmordsforebyggelse i København
Vil du gøre en forskel og hjælpe personer med selvskade og selvmordstanker hen imod et meningsfuldt liv med større egenkontrol og mindre selvskade?
Så har du lige nu muligheden for at søge verdens mest meningsfulde arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri i København.
I denne stilling bliver du tilknyttet to af vores specialiserede afdelinger – hhv. Det specialiserende[ DAT team (DAT) og Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse (KFS).
DAT og KFS har en fælles afsnitsleder, men fungerer som to mindre selvstændige, tværfagligt sammensatte enheder bestående af psykologer, specialpsykolog, sygeplejersker, socialrådgivere, sekretærer og læger. Begge teams er præget af trivsel, arbejdsglæde og stor grad af indflydelse på eget arbejde.
Om jobbet og dine opgaver i de to afdelinger
Som en del af Det specialiserede DAT team (ca. 17,5/uge) varetager du langvarige individuelle behandlingsforløb af halvandet års varighed.
Patienterne er diagnostisk en heterogen og kompleks gruppe, der er karakteriseret ved hyppige indlæggelser, selvskadende og/eller suicidal adfærd og er ofte afprøvet ved flere behandlingstilbud uden effekt. Behandlingen tager udgangspunkt evidensbaseret Dialektisk Adfærdsterapi og dine opgaver vil bl.a. indebære:
- Individuel terapi
- Teammøder med fokus på behandlingsudvikling og -planlægning
- Modtage supervision
- Færdighedstræningsgruppe med kollega
- Netværksmøder
- Evt. yde ekstern tværfaglig supervision
Som en del af Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (ca. 17,5 /uge) kommer du til at varetage vurdering og behandling af patienter med selvmordstanker og/eller -adfærd, uden kendt behandlingskrævende psykisk lidelse.
Behandlingen er fleksibel, behovstilpasset korttidsterapi, primært i form af kognitiv terapi, 2. og 3. bølge. Der er tale om et subakut tilbud til mennesker med mange typer af psykiske udfordringer, akutte belastninger, kriser og stress.
Ligesom i DAT teamet indebærer dette en afvekslende og fagligt udfordrende hverdag med krav til selvstændighed og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. opfatter:
- Indledende vurderinger (forvisitationer)
- Psykoterapi i korte, individtilpassede forløb
- Samtaler med pårørende og efterladte til personer, der har begået selvmord
- Deltagelse i behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning
- Undervisning og supervision
- Second opinion, udredningsopgaver, faglig sparring
Afhængig af interesse og kompetencer kan der blive tale om tildeling af ansvar for udviklings- og forskningsopgaver, fondsansøgninger og kvalitetsudvikling.
Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende arbejdsplads, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden.
Der er i begge teams faglige udviklingsmuligheder på højt niveau. Der er et fagligt miljø, der selvsagt omfatter supervision, men også deltagelse i igangværende forskningsprojekter samt mulighed for kursusdeltagelse og internationale konferencer afhængigt af din interesse og erfaring.
Om dig
Vi søger en psykolog med solid psykiatrisk erfaring og terapeutisk erfaring.
I vores udvælgelse vægtes:
- Viden om og erfaring med vurdering og diagnostik
Erfaring med kognitiv terapi og Dialektisk adfærdsterapi
Erfaring med eller interesse for undervisning og formidling til forskellige modtagergrupper
Interesse for og erfaring med forskning
Derudover forventer vi, at du evner selvstændigt og fleksibelt at forvalte dine arbejdsopgaver, samt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstilrettelæggelse og uforudsete opgaver.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling fra den 1. marts 2026
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Afdelingerne er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø
Har vi vakt din interesse?
Så søg via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026. Du bedes uploade CV og relevant dokumentation for din uddannelse sammen med din ansøgning, der stiles til afsnitsleder Malene Grundahl.
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende Specialpsykolog Malene Grundahl på 38644846.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i uge 4
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
DAT og KFS er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Psykolog jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 16 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Malene Grundahl vincenthofsimmonsMalene.Grundahljames21@walls-chapmanstevensbeck-alvaradoregionh.dk +4538644846
Lignende jobs