Psykolog til Lokalpsykiatri Haderslev – stærkt fagligt miljø og gode udviklingsmuligheder
Da én af vores psykologer har fået andet job på vores sygehus, søger vi i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa en psykolog til en fast stilling i Lokalpsykiatri Haderslev med opstart 1. juni 2026.
Hos os får du en alsidig hverdag, hvor udredning, behandling og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med engagerede kollegaer.
Din rolle i Lokalpsykiatrien Du indgår i et tværfagligt team bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver samt ergoterapeut. Sammen varetager vi udredning, diagnostik og behandling af en bred patientgruppe med forskellige psykiatriske problemstillinger – både individuelt og i grupper.
Vi arbejder ud fra FACT-modellen, og dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:
- Indledende samtaler med nye patienter
- Grundig psykopatologisk udredning og psykologiske undersøgelser
- Udarbejdelse af behandlingsplaner og epikriser
- Gennemførelse af terapeutiske forløb – både individuelt og i gruppe
- Faglig sparring, supervision og konferencer med kollegaer
- Medvirken til faglig udvikling i lokalpsykiatrien såvel som i psykologgruppen
- Supervision og debriefing af tværfagligt personale
Hvis der er opgaver, du ikke har erfaring med endnu, sørger vi for en oplæring, der passer til dine behov. Det vigtigste er din motivation for at lære og udvikle dig.
Et fællesskab der bakker dig op Du bliver en del af en personalegruppe på 27 medarbejdere, heraf 2 psykologer i Lokalpsykiatri Haderslev. Derudover bliver du en del af den samlede psykologgruppe i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa med omkring 25 psykologer.
Det giver dig:
- Mulighed for monofaglig sparring, supervision, undervisning og oplæring – både lokalt og på tværs
- En ledende psykolog som nærmeste leder samt daglig ledelse ved oversygeplejerske og overlæge
- En plan for din efteruddannelse til klinisk psykolog, specialist eller specialpsykolog
- Er du ny? Så sørger vi for en tryg opstart, tæt supervision og en hverdag, hvor du gradvist vokser ind i rollen
- Er du erfaren? Såfår du mulighed for at bidrage med din viden og være med til at udvikle praksis, herunder have indflydelse ifht. evt. særlige interesseområder.
Fælles for alle er, at vi prioriterer sparring, faglig refleksion og et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at spørge hinanden til råds og hvor man hjælper hinanden i en travl hverdag.
Praktiske oplysninger Arbejdssted: Lokalpsykiatri Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev
Stillingen er på 37 timer ugentligt (eller efter aftale). Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om måneden.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening. Der indhentes straffe- og børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen. Ansøgning sendes elektronisk
Ansøgningsfrist: mandag den 13. april 2026
Samtaler: forventes afholdt fredag den 20. april 2026
Vil du høre mere? Du er velkommen til at kontakte ledende psykolog Lene Gam Jørgensen på tlf. 99 44 55 87 eller oversygeplejerske Birgitte Markussen på tlf. 99 44 59 12
Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark. Se flere psykolog jobs i Haderslev eller Region Syddanmark.
Oprettet 20 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lene Gam Jørgensen nicolerodgerslgjewilcox@gouldvelez-johnsonrsydwalker-young.dk +4599445912
Lignende jobs
Børne- og Ungdomspsykiatri søger psykolog til ambulatoriet i Aabenraaudløber snart
Introduktionsstilling i psykiatri ved Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland
Bliv psykolog i Familie & Ungdomscentret i Fredericia – skab forandring for børn og unge
2 psykologer til VISO-arbejde i Fredericia: 1 fast, 1 midlertidig
Sygeplejerske til 12 måneders vikariat i Almenteam, Lokalpsykiatri Vejle