Psykolog til Sexologisk Klinik - Vikariat (1 år)

Psykolog · København ·
Region Hovedstaden / Hospital / Sundhed / psykoterapi / sexologi / kønsidentitet / Fuldtid / Vikar / Fuldtid

Sexologisk Klinik Psykiatrisk Center København søger 1 psykolog i 1- årigt vikariat

Om Sexologisk Klinik

Sexologisk Klinik varetager regionsfunktion for sexologiske lidelser samt højtspecialiserede funktioner indenfor:

  • sværere sexologiske lidelser
  • behandling af personer med tanker om at udøve seksualkriminelle handlinger og patienter dømt for seksualkriminalitet.
  • Udredning af voksne personer med kønsinkongruens

Sexologisk Klinik tilbyder udredning, rådgivning og psykoterapeutisk behandling.

Udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos voksne foregår i Center for Kønsidentitet (CKI) Gynækologisk afd. Rigshospitalet. Psykologer og psykiatere har funktion på CKI i begrænset omfang.

Du bliver en del af en klinik, med speciallæger, 1 professor, afdelingslæger, reservelæger, psykologer og 1 fysioterapeut.

Sexologisk klinik har en omfattende og prioriteret undervisningsaktivitet, både præ-og postgraduat for læger og psykologer, men varetager også undervisning af personalegrupper ved det øvrige hospital samt eksternt. Klinikken har professorat i Klinisk Sexologi og dermed et bredt og aktivt forskningsfelt, som også omfatter forskning omkring sædelighedskriminalitet og behandling.

Din rolle og ansvarsområder

Den opslåede stilling kan være indenfor alle behandlingsområder i klinikken.

Psykologen kommer bl.a. til at arbejde med patienter med:

  • Psykogene seksuelle dysfunktioner
  • Seksuelle dysfunktioner på baggrund af fysisk lidelse el. handicap
  • Seksuelle udviklingsforstyrrelser
  • Kønsinkongruens

Vi forventer, at du

  • Er cand.psych. med autorisation
  • Gerne specialist i psykoterapi
  • Har erfaring med psykoterapi - psykoterapeutisk efteruddannelse vil være en fordel
  • Har erfaring med eller interesse i sexologisk behandling

Vi tilbyder

Når du starter hos os, vil der være grundig introduktion og oplæring.

Derudover tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med høj psykologfaglighed
  • Intern og ekstern supervision ved godkendte supervisorer
  • Grunding introduktion og sidemandsoplæring
  • Tværfagligt miljø
  • Uddannelse i sexologisk arbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse fra den 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog Rikke Kildevæld Simonsen eller psykolog Jesper Mogensen på 38647150. Hverdage mellem kl. 12.30-13.00.

Søg stillingen via link på siden senest 23. januar 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4 eller 5.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere psykolog jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 9 januar, opdateret 12 januar og udløber 23 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: RIkke Kildevæld Simonsen rikke.kildevaeldkyle63jonesnicolekathleengalloway@benderregionhferrell.dk +4538647150

Lignende jobs