Rådgiver til varmepumpeløsninger hos Energi Fyn
Vil du kombinere teknisk indsigt med personlig rådgivning? Motiveres du af at hjælpe kunder med den bedste løsning og gøre tekniske løsninger letforståelige? Hos Energi Fyn oplever vi stor efterspørgsel på vores varmepumpeløsninger og søger derfor endnu en dygtig rådgiver til vores team - måske er det dig? Rådgiver med fokus på den gode kundeoplevelse:
Hos Energi Fyn hjælper vi privatkunder med at vælge den rigtige varmepumpeløsning, der passer bedst til deres bolig og behov. Som rådgiver følger du hele processen - fra den første rådgivning til den endelige installation og aflevering. Du omsætter teknisk viden til konkret rådgivning, hvor du gør løsningerne letforståelige og viser kunderne både de tekniske og økonomiske fordele, så de får den løsning, der passer netop til deres installation og behov.
Du får en varieret hverdag, som er en kombination af kundebesøg og administrative opgaver på kontoret. På kontoret udarbejder du tilbud og beregninger, samt følger systematisk op på dem, så alle oplysninger registreres korrekt, og processen forløber så gnidningsfrit som muligt. Derudover arbejder du tæt sammen med montører og samarbejdspartnere for at sikre kvalitet og høj kundetilfredshed.
I stillingen kan der forekomme varierende arbejdstider samt deltagelse i messer, events og andre aktiviteter, hvor du repræsenterer virksomheden.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Rådgive privatkunder om varmepumper og energiløsninger
- Kundebesøg hvor du afdækker kunders bolig og behov, og omsætter dette til konkrete løsningsforslag
- Opfølgning på leverandører, tilbud og installationer samt sikring af korrekt dokumentation og kvalitet.
- Planlægning og koordinering af opgaver sammen med kollegaer i varmepumpeafdelingen
- Ansvarlig for økonomien i egne sager samt håndtering af reklamationer på installationer i samarbejde med leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Er du den, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende rolle som rådgiver eller installatør. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har en håndværksmæssig baggrund kombineret med erfaring eller kurser inden for vedvarende energi. Erfaring med varmepumper eller tilsvarende energiløsninger er en fordel.
Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og opbygge tillidsfulde relationer gennem ærlig rådgivning og grundig opfølgning. Med din tekniske forståelse og gode formidlingsevner sikrer du, at kunderne får løsninger, der både er teknisk optimale og lette at forstå. Din arbejdsgang er struktureret og selvstændig, hvor du trives med at tage ansvar fra start til slut. Ligeledes trives du med en hverdag på farten, hvor kundebesøg fylder kalenderen, samtidig med at du holder styr på administrative opgaver og dokumentation på kontoret.
Vi forestiller os, at du har:
- Teknisk forståelse inden for vvs, varmepumper eller energi- og installationsløsninger
- Erfaring med dimensionering, beregning og udarbejdelse af tilbud til private kunder.
- Kendskab til gældende regler og krav inden for bygningsreglement, tilskudsordninger m.m.
- Evnen til at kommunikere i øjenhøjde og formidle tekniske løsninger klart og forståeligt.
Sammen skaber vi resultater og gode kundeoplevelser:
Du bliver en del af en afdeling præget af samarbejde og professionalisme, da vi tror på, at faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi brænder for det, vi laver samt sætter en ære i at skabe positive oplevelser for vores kunder. Her er tonen åben og ærlig, hvor vi støtter hinanden samtidig med, at alle tager ansvar for egne opgaver. Du får grundig oplæring og produktspecifik træning, så du bliver klædt godt på fra start.
Vi tilbyder:
- Stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen, hvor du tager ansvar for hele processen fra start til slut.
- Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale
Det praktiske:
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest.
Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.
Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team!
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere varme- og ventilationstekniker jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 2 februar og udløber 30 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marius Frandsen amandajenkinsrharrismafr@energifynthompson-gonzalezhall.dk +4563172527
Lignende jobs
Servicetekniker med el-teknisk baggrund - VELUX Commercial