Vil du passe Østjyllands flotteste golfbane i Randers?

/ golfbane / udendørsarbejde / maskiner

Vil du være med til at passe en af Østjyllands flotteste golfbaner – og arbejde i et erfarent,
professionelt og godt team? Randers Golf Klub søger to engagerede greenkeepere til sæsonen
2026 med start d.1-4. For den rette kan der blive tale om fastansættelse..

Om jobbet
Som en del af vores greenkeeperteam bliver du en vigtig del af vedligeholdelsen af klubbens 27
hullers anlæg og tilhørende træningsområder. Vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og et
stærkt fællesskab – og vi arbejder aktivt med bæredygtige og miljøvenlige driftsmetoder.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Pleje og vedligeholdelse af greens, fairways og øvrige anlægsområder
  • Betjening af moderne maskiner og redskaber
  • Almindelige drifts- og vedligeholdsopgaver
  • Mindre reparationer og service af maskiner

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med maskiner inden for det grønne område (park, anlæg, landbrug eller golf) – gerne, men ikke et krav
  • Har hænderne skruet rigtigt på og kan udføre mindre vedligehold
  • Er stabil, mødestærk og arbejder både selvstændigt og i team
  • Trives i udendørs arbejde og bidrager positivt til fællesskabet

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
  • Weekendarbejde ca. hver 5. weekend i højsæsonen
  • Et godt arbejdsmiljø i et erfarent og imødekommende team
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Chefgreenkeeper Ulrik Leth på tlf. 23 46 68 51.

Send din ansøgning til ulterrymatthewbcaldwellcastrocheyenne@sanford-chavez.dkrandersgolf.dkmitchell-johnson.dkjohnson.dk.
Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning snarest muligt.