Regnskabsassistent
Har du erfaring med regnskab og bogholderi? Har du lyst til at arbejde med projektregnskaber, samtidigt med at du bidrager til administrative- og bogholderiopgaver? Evner du at skabe positive relationer?
Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet i Finance, hvor vi arbejder i en uformel og afslappet atmosfære, og hverdagen er præget af samarbejde, alsidighed og faglighed.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil være at:
- Varetage driften af innovationsprojekter herunder udbetalingsanmodninger, forbrugsopgørelser samt dokumentation
- Samarbejde med business partnere for vores innovationsafdelinger om at sikre projekternes gennemførelse indenfor budget og i overensstemmelse med bevillingerne
- Have kontakt med revisorer, samarbejdspartnere og virksomheder i forbindelse med indhentning af dokumentation
- Supporter brugere i Business Central og Expense Management
- Vedligeholdelse af stamdata
- Afstemning og analysearbejde
- Samarbejde og backup for kreditor- og debitorbogholderi
- Ad hoc opgaver i relation til bogholderiet samt andre økonomiopgaver i afdelingen
Om dig
Du er først og fremmest en holdspiller, som får og giver energi i sammenspillet med dine kolleger. Du trives godt med forskellige roller, har en positiv indstilling og forstår vigtigheden af at yde god service. Du har gode evner til planlægning og koordinering, så opgaverne afsluttes til aftalte deadlines. Evnen til at skabe positive relationer og kommunikere klart til interne og eksterne vægtes højt.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Lyst og evne til at samarbejde på tværs af områder i finansbogholderiet
- Tager ansvar for egne opgaver
- Arbejder struktureret og analytisk
- Møder kollegerne med et smil, og deltager i et stærkt kollegaskab
- Har gode it-kompetencer og er daglig bruger af Excel og den øvrige Office-pakke. Kendskab til Business Central, Document Capture og Expense Management vil være en fordel, men ikke et krav.
Om os
SEGES Innovation Finance har i alt 17 medarbejdere i Agro Food Park ved Skejby. Vi arbejder som et team om at nå målene. Vi tror på at samarbejde baseret på tillid, åben dialog og klare målsætninger giver større arbejdsglæde og gode kolleger, der hjælper hinanden.
Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt, samt mulighed for hjemmearbejde.
Ansøgning
Send os din ansøgning hurtigst muligt ved at klikke på knappen "Søg stillingen" i højre side. Vi indkalder til samtaler løbende.
Kontakt
Finance Manager Bjarke Olesen: bjolrobinmurraydennis76@segesschmidtwilson-wilsontate.dk / +45 22 57 77 10
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere bogholderi- og regnskabsassistent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 2 februar og udløber 30 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bjarke Olesen bjolrobinmurraydennis76@segesschmidtwilson-wilsontate.dk +4522577710