Regnskabsfører/Bogholder til SIND Daghøjskole, Aalborg
Regnskabsfører/Bogholder (Administration, HR og Økonomi)
Deltid 10–15 timer · Aalborg
SIND Daghøjskole søger en erfaren og selvstændig regnskabsfører/bogholder til en central rolle i skolens administration, HR og økonomi. Stillingen er på deltid og åben for både fleksjobbere og ikke‑fleksjobbere.
Om SIND Daghøjskole
SIND Daghøjskole er en folkeoplysende daghøjskole midt i Aalborg. Vi har ca. 20 ansatte og omkring 25-30 kursister – både unge og voksne – som lever med psykisk sårbarhed, neurodivergens eller psykiatriske diagnoser.
Vi tilbyder et trygt, inkluderende og udviklende læringsmiljø, hvor fællesskab, anerkendelse og menneskelighed er i centrum. Kulturen er præget af ildsjæle, høj faglighed, mangfoldighed og en særlig ånd, som både medarbejdere og kursister aktivt bidrager til.
Vi deler lokaler og samarbejder tæt med Lilleskolen for Voksne, hvilket giver en arbejdsplads med liv, tværfaglighed og stærke relationer. De fleste af vores ansatte på skolerne er fleksjobbere.
Om jobbet
Du får det daglige ansvar for økonomi, løn og administrative systemer. Du indgår i et lille økonomiteam og arbejder tæt sammen med både SIND Daghøjskole og Lilleskolen. Du refererer til forstanderen.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har relevant uddannelse eller solid, dokumenterbar erfaring med bogholderi og regnskab. Ansøgere uden relevant baggrund vil desværre ikke kunne komme i betragtning, da stillingen kræver selvstændig håndtering af skolens økonomi og administrative systemer.
Arbejdsopgaver
HR & løn
- Lønadministration, kontrakter og overenskomstspørgsmål
- Arbejdstidsregistrering, ferie, sygdom og refusioner
- Statistik, kurser og sundhedsforsikring
Bogholderi & regnskab
- Daglig bogføring og afstemninger
- Budgetter, periodiseringer og årsregnskab
- Specialundervisningsregnskaber, projekter og tilskud
- Kontakt med revisor, bank og kommune
Administration
- e‑Boks, MitID, telefoni, Nets/Epay
- Superbruger i e‑conomic, ASA og Excel
- Bankadministration, EAN og kvartalsfakturering
Vi forventer, at du
- Har solid, dokumenter erfaring med bogholderi, løn og HR
- Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarligt
- Er grundig, systematisk og god til at følge opgaver til dørs
- Har erfaring med e‑conomic, ASA, Danløn og Office-pakken
Vi tilbyder
- En vigtig nøglestilling med bredt ansvar
- Et meningsfuldt arbejde i et varmt, rummeligt og engageret miljø
- En arbejdsplads fyldt med ildsjæle, humor og hjerterum
- 10–15 timer om ugen, fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde
- Overlap og oplæring af nuværende bogholder
- Arbejdsplads centralt i Aalborg
Arbejdstiden ligger inden for skolens åbningstid kl. 8.30–15.00 med fremmøde 2–3 dage om ugen.
Ansøgning, samtaler og opstart
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og vi opfordrer derfor til, at du søger med det samme.
Seneste opstart er 1. april 2026, men vi ansætter gerne før, hvis den rette kandidat findes.
Samtaler afholdes løbende og senest i uge 9.
Kontakt
Spørgsmål sendes til LINDA@sindskole.dk
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere bogholder jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.
Oprettet 3 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Linda Thrysøe lindaangela38amandaturner@franco-griffinfloresmartinsindskole.dk +4522156183
Lignende jobs
Bogholder/økonomiansvarlig søges til Sind Daghøjskole (10‑15 t/uge) i Aalborg