Regnskabsfører søges pr. 1. maj 2026 eller efter aftale
Kan du se dig selv i en værdibaseret organisation?
Kan du formidle komplekse regnskabsdata til alle typer personer? Ønsker du en selvstændig stilling, hvor du selv kan planlægge din tid og ansvar for alle dele af bogføring, regnskab og formidlingen heraf? Så er du måske vores nye medarbejder.
Hirtshals Menighedsråd søger en regnskabsfører for Hirtshals menighedsråd og øvrige menighedsråd, som Hirtshals har samarbejdsaftaler med. I samarbejdet deltager for tiden tre menighedsråd. Regnskabsføreren har som sit primære ansvarsområde regnskabsfunktionen for kirkekasserne.
Du kan have en baggrund som revisorassistent, fra offentlig eller privat regnskab eller noget andet. Kendskab til folkekirken eller anden erfaring fra den frivillige sektor er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gode regnskabs- og formidlingens evner og mod på at arbejde som det professionelle anker i en frivillig verden.
Stillingen
Stillingen er på 30 timer i ugentligt.
I stillingen indgår udarbejdelse af regnskaber, budgetter, kvartalsrapporter, løbende bogføring, udarbejdelse af rapporter, udarbejdelse af evt. delregnskaber f.eks. byggeregnskaber, afstemning og indberetning af moms, deltagelse i møder hos de enkelte menighedsråd efter behov ifm. rådgivning og præsentation af budgetter og præsentation af regnskabsaflæggelse for et antal kirkekasser. Arbejdet foregår i nært samarbejde med menighedsrådene, som har ansvar for kirkekasserne. Der forekommer aftenmøder.
Du bliver en del af en skøn arbejdsplads med 14 kollegaer.
Der er ikke forbundet kirketjeneste med stillingen.
Vi forventer at du:
- Er god til at arbejde selvstændigt og struktureret og at udfordringer følges til dørs
- Er ansvarsbevidst og sætter en ære i kvalitet i arbejdet og løbende selvkontrol
- Er god til at formidle regnskaber og budgetter til menighedsrådene
- Er interesseret i og har forståelse for det kirkelige arbejde i Den danske Folkekirke
- Er relevant uddannet indenfor regnskab
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider – da der indgår aftenmøder i stillingen.
Fleksibiliteten er selvfølgelig gensidig.
- Er villig til at tage relevante kurser.
Vi tilbyder dig:
- Oplæring i Folkekirkens økonomi
- En meget selvstændig stilling, hvor du får mulighed for samarbejde med andre engagerede medarbejdere, såvel frivillige som ansatte i folkekirken
- Et godt arbejdsfællesskab på kontoret med kollegaer, hvor der er gode muligheder for sparring og udvikling i arbejdet
- En arbejdsplads med velordnede arbejdsforhold og sikkerhed i ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår
Inden for de første 2 år af ansættelsen skal den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres. Uddannelsen sigter på at styrke kendskabet til folkekirkens organisation og arbejdsområder, men der er ikke forbundet tjeneste i kirker med stillingen.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn,
kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. – 433.852,69 kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. (nutidskroner).
OK24 tillæg på 3.410,11 kr. (nutidskroner) pr. År.
Stillingen er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18,4%.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Daglig leder, Hirtshals Kirkecenter – Heidi Thaysen, Tlf. 51 670 670, mail: paulayounghftreynoldsbenjamin@beardstonekm.dk
Formand for Hirtshals Menighedsråd – Dorrit Holm, Tlf.: 26 849 843
Ansøgningsfristen er torsdag den 26. marts 2026 kl. 12.00
Ansøgning samt dokumentation for uddannelse, sendes til Hirtshals menighedsråd
mail: 8465fortroligjoshuamaycmartin@deckersognhernandez-stewartmitchell.dk
Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 14 eller efter aftale
Menighedsrådet forventer, at ansøgningen indeholder referencer, der kan indhentes fra tidligere
arbejdsgivere.
Menighedsrådet kan oplyse, at
- der vil blive indhentet referencer, børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen
- der er tre måneders prøvetid
- der kan læses mere om sognet på hirtshalssogn.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere bogholder jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.
Oprettet 16 marts og udløber 26 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Heidi Thaysen paulayounghftreynoldsbenjamin@beardstonekm.dk +4551670670