Rehabiliteringsenhed søger administrativ superhelt i Hvidovre Kommune
Rehabiliteringsenhed søger administrativ superhelt
Vil du være en del af et tværfagligt fællesskab, hvor din rolle som administrativ medarbejder er helt essentiel for driften af den rehabiliterende indsats til hjemmeboende borgere i Hvidovre Kommune? Vi søger en kollega til Udrednings- og rehabiliteringsenheden, med solide administrative og kommunikative evner, der med god energi kan jonglere med tastaturet i den ene hånd og telefonen i den anden.
Hvem er vi?
Udrednings- og rehabiliteringsenheden er et team bestående af udekørende ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter. Vi er en del af Visitationen i Hvidovre Kommune som er samlet med Hjemme- og sygeplejen på én matrikel. Vores opgave er at levere den rehabiliterende indsats til borgere med behov for hjemmepleje, samt at støtte op om den rehabiliterende tænkning i organisationen på tværs og give borgeren en oplevelse af at blive mødt af en fælles og sammenhængende indsats.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Booking og koordinering af aftaler
- Håndtering af diverse opgaver i borgerjournaler
- Besvarelse af telefoner fra både borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Diverse administrative opgaver, som holder hjulene i gang og støtter teamet
Du skal:
- Være dygtig til at kommunikere og motivere borgerne over telefonen
- Have lyst til at samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper
- Have styr på IT og hurtigt kunne sætte dig ind i nye systemer
- Arbejde selvstændigt, have et godt overblik
- Være fleksibel og kunne håndtere både travle og rolige dage
- Tænke "vi" fremfor "jeg" og bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et godt kontor med plads til både seriøsitet og humor
- Et hus fyldt med søde og dygtige kolleger der er til rådighed for sparring og samarbejde
- En fuldtidsstilling uden weekender og helligdage
Er du klar til at sørge for en velsmurt drift og være en del af Hvidovre kommunes skønneste enhed – så glæder vi os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder af Udrednings- og rehabiliteringsenheden Dafna Bartels på tlf. 25740980 eller leder af Visitationen Debbie Duncan på tlf. 91370425
Ansøgningsfrist d. 15.02.26
Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 8
Jobbet er placeret i Hvidovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere administrativ assistent jobs i Hvidovre eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dafna Bartels +4525740980
Lignende jobs
Administrativ medarbejder med flair for det sociale område i Hillerød Kommune