Rengøringsassistent til uddannelsesinstitution med høj arbejdsglæde

Erhvervsakademi Aarhus logoRengøringsassistent · Aarhus ·
Erhvervsakademi Aarhus / Rengøring / Fysisk / rengøring / dansk / service / Deltid / Deltid / Natarbejde

Er du kvalitetsbevidst, serviceminded og ansvarsfuld? Vi søger en rengøringsassistent, der vil være med til at sikre rene og indbydende omgivelser, og som trives i et velfungerende team.
Vi søger en ny kollega til vores bygning på Sønderhøj 30 i Viby med start 1. maj 2026.

Om jobbet
Som rengøringsassistent får du ansvar for dit eget område og bliver en del af et team, der sætter en ære i at holde en høj standard og skabe en flot arbejdsplads.
Rengøringsteamet samarbejder på tværs af akademiets fire afdelinger. Vi har et godt sammenhold og en rar atmosfære, som bliver værdsat af både kolleger og brugere af huset. Du får en grundig oplæring af en erfaren kollega.
Stillingen er på 20 timer ugentligt i tidsrummet kl. 16 – 20. Der kan ekstraordinært forekomme weekendarbejde.

Vi har en uformel omgangstone, der bidrager til et godt arbejdsmiljø. På Erhvervsakademi Aarhus måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og vi har en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed.

Dine kompetencer

  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Kan tale og forstå dansk
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er serviceminded og engageret i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er omhyggelig og effektiv
  • Er imødekommende og positiv

Vi er et stort uddannelsessted med mange studerende og medarbejdere, der bruger vores faciliteter hver dag. Derfor er det vigtigt, at der altid er rent og præsentabelt. Rengøringserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelse
Stillingen er en fast deltidsstilling på 20 timer om ugen. Løn-, pension- og ansættelsesvilkår følger gældende, statslig overenskomst.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Susanne Olesen på telefon 6067 7434 eller mail solekeith54crystal03@eaaajohnsonholloway.dk.

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere rengøringsassistent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 marts og udløber 31 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Susanne Olesen solekeith54crystal03@eaaajohnsonholloway.dk +4560677434

Lignende jobs