Rengøringsassistenter til sterilcentral - Fuldtid
Rengøringsassistent / Region Hovedstaden / Ufaglært / Service / hospitalsrengøring / sterilisation / uniform / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 25.000 - 35.000 kr/md
Vil du være med til at udvikle vores rengøringsteam i Den Fælles Sterilcentral? Så er du måske vores nye kollega. Om stillingen
Jobbet består af den daglige rengøring af blandt andet rene pakkerum, genbehandlingsrum og transportområder. Du skal i den forbindelse bære uniform og ofte også have barriereuniform uden på denne, da der er tale om sterile rum.
Om dig
Som medarbejder i Rengøring med arbejdsområde i sterilcentralen, er det vigtigt, at du kan tale, læse, skrive og forstå dansk, da der dels skal udføres en del dokumentation, dels skal læses vejledninger og instruktioner, og dels skal kommunikeres med mange faggrupper.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med professionel hospitalsrengøring eller renrums rengøring fra fx medicinalindustrien.
Personligt forventer vi, at du:
- kan arbejde selvstændigt
- har gode samarbejdsevner
- er serviceminded, fleksibel og ansvarsfuld
Om os
I Rengøring udfører vi dagligt rengøring efter Dansk Standard INSTA800 og NIR i genbehandlingsrum, transportområder og rene pakkerum. Rengøringskvaliteten måles ved rutine miljømonitorering. Rengøring er en del af Den Fælles Sterilcentral, hvor vi har ansvaret for genbehandling af kirurgiske instrumenter, og det foregår i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, herunder robotteknologi, som tilsammen gør, at Den Fælles Sterilcentral er en af de mest automatiserede sterilcentraler i verden.
Den Fælles Sterilcentral er beliggende på flere matrikler, hvor den ene er placeret på Rigshospitalet og den anden på Herlev Hospital. De to matrikler skal i fremtiden forsyne regionens hospitaler med sterile kirurgiske instrumenter og proceduresæt.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger den til en hver tid gældende overenskomst.
Stillingerne er fuldtidsstillinger med skiftende vagter.
Den Fælles Sterilcentral har åbent hele døgnet alle ugens dage inklusive alle helligdage. Arbejdstiden placeres i henhold til overenskomstens regler for arbejdstidsplanlægning og vil i udgangspunktet blive planlagt i tidsrummet mellem klokken 05.00 og 23.30 og med weekendarbejde hver 4. weekend.
Tiltrædelse snarest, meget gerne den 1. marts 2026.
Du har hele Region Hovedstaden som ansættelsesområde. Du kan derfor med et passende varsel blive pålagt at gøre tjeneste på et andet hospital/virksomhed i regionen, herunder en anden afdeling/matrikel indenfor rammerne af gældende overenskomst og arbejdstidsaftale.
Hovedtjenestestedet vil være enten på Rigshospitalet eller Herlev Hospital, men du kan blive pålagt at skulle gøre
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Hvis vi har fanget din interesse, eller du har spørgsmål, så tag gerne kontakt til sektionschef Susanne Zangger på telefon 51 23 14 93.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via knappen 'Søg job'. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men kan nøjes med at sende dit CV og en kort motivation for at søge stillingen samt relevante uddannelsesdokumenter.
Ansøgningsfrist er søndag den 18. januar 2026. Vi afholder samtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Rengøringsassistent jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 16 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Susanne Zangger susanne.zanggerostewartaguzman@regionhchristiandawson-lovemadden-ward.dk +4551231493