Rengøringsinspektrice til Holmens kanal i København
Har du lyst til at gøre en forskel for medarbejdere og gæster i Forsvaret? Er du serviceminded og fleksibel, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsinspektrice?
Etablissement- og terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.
Etablissementspartnerelement Kastellet har kontorer i det historiske Kastellet, og varetager driften af flere Københavnske adresser, heriblandt også Nyboder.
Rengøringsteamet består i dag af et fantastisk team på 13 rengøringsassistenter, hvor der lægges vægt på trivsel, tæt samarbejde og ansvar for kvalitet i opgavernes udførelse.
Om stillingen
Hos os får du ikke alene et spændende job i historiske omgivelser, du er med til at kvalitetssikre driften og rengøringsydelsen til vores kunder.
Som rengøringsinspektrice deltager du selv i udførelsen af rengøringen på etablissementet.
Dine kerneopgaver er, at:
- varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt
- planlægge og koordinerer den daglige rengøring
- sørge for instruktion af nye medarbejdere i anvendelse af rengøringsmidler maskiner, arbejdsmetoder, ergonomi og kvalitet
- være synlig over for dit team og kunderne
- sikre den høje kvalitet over for kunden, som du er i daglig kontakt med
- udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler
- bestille rengøringsmidler mv.
- udføre egenkontrol
- indrapportere bygningsændringer – bygninger i anvendelse – lukkede bygninger/lokaler m.v.
- deltage i rekrutteringsproces
- bestille arbejdsbeklædning
Du bliver rengøringsinspektrice for et team på 3 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt.
Vi tilbyder:
- Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og fantastiske kollegaer
- En grundig oplæring
- En arbejdstid i tidsrummet 05:00 til 15:00. Der vil forekomme arbejde på weekend- og søgnehelligdage
• En arbejdsuge på 37 timer inkl. frokostpause
Om dig
Du er uddannet serviceassistent.
Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt.
Du taler, læser og forstår dansk og du er serviceminded og fleksibel, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.
Kompetenceudvikling og videreuddannelse prioriteres af ledelsen, og her har du et medansvar for, at der sker udvikling.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil, da du kommer til at benytte Forsvarets tjenestebiler
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Holmens kanal i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Marie Surlykke Lund på telefon 4131 6952.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 15. maj2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere rengøringsinspektør jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Camilla Elleman Keldsted wilsonedward00389776laurajackson@fryefigueroa-rojasmil.dk +4532665521
Lignende jobs
Holmens kanal 9 i København i København søger gastronomelev med speciale i smørr
Kastellet i København i København søger gastronomelev med speciale i smørrebrød
Kok, cater eller ernæringsassistent til Forsvarets Kantiner i Kastellet
Svanemøllen i København søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering
Kok, Cater eller Ernæringsassistent søges til Forsvarets Kantiner på Svanemøllen