Retskemisk afdeling, Retsmedicinsk Institut søger akademiker til arbejde

Københavns Universitet logoProjektmedarbejder · København ·
Københavns Universitet / UHPLC‑MS / GC‑MS / ICP‑MS / Fuldtid / Fuldtid

Stillingen som retskemiker ønskes besat fra den 1. juni 2026 eller efter aftale.

Stillingen
Stillingen vedrører varetagelse af sagsekspedition og massespektrometriske analyser i forbindelse med analyser af retskemiske sager, biologiske prøver og narko-effekter. Det er en fordel at have kendskab til analytisk kemi og interesse for toksikologi. Laboratoriet har en høj grad af automatisering. De vigtigste analyseteknikker i laboratoriet er UHPLC-MS-TOF, UHPLC-MS/MS, GC-MS og ICP-MS med on-line opkobling til et laboratorieinformationssystem (LIMS). Til prøveforberedelse anvendes fuldautomatiserede robotsystemer, som er knyttet til LIMS.

Retskemisk Afdeling
Afdelingen udfører retskemiske undersøgelser (alkohol, medikamenter og euforiserende stoffer) for justitsvæsenet og andre offentlige myndigheder efter en ordning, der ligner indtægtsdækket virksomhed, og som udgør hovedparten af afdelingens aktiviteter. Der udføres årligt ca. 12.000 undersøgelser. Retskemisk Afdeling er en af tre afdelinger på Retsmedicinsk Institut, som varetager forsknings- og undervisningsopgaver efter almindelige universitetsregler.

Afdelingen er i en løbende udviklingsproces, hvor analysemetoder automatiseres ved robotanvendelse, og hvor udfærdigelsen af erklæringer effektiviseres gennem øget IT-anvendelse. Hertil kommer systematisk arbejde med metodeudvikling, validering og kvalitetssikring.

Afdelingen har ca. 30 ansatte, heraf 1 professor, 2 lektorer, 3 seniorforskere og 10 retskemikere, 1 IT-medarbejder, 3 ph.d.-studerende, 10 laboranter og et antal specialestuderende. Afdelingen er veludstyret med moderne apparatur og er akkrediteret efter ISO 17025.

Visse arbejdsopgaver på Retsmedicinsk Institut giver indblik i hændelser, som kan give anledning til psykisk påvirkning. Til håndtering af dette tilbyder instituttet forskellige muligheder for hjælp og støtte, herunder forebyggende indsatser.

Personen og kvalifikationer
Vi leder efter en kandidat, der er interesseret i analytisk kemisk arbejde, er fortrolig med IT, er omhyggelig og har interesse for retskemisk udviklingsarbejde. Det er vigtigt, at den ny kollega har gode samarbejdsevner. Det er resultaterne, der tæller, så vi sætter pris på omhu, effektivitet og målrettethed.

Relevant akademisk uddannelse er cand. pharm., cand. scient., cand. polyt. eller lignende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der forhandles tillæg efter reglerne om nye lønsystemer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Alle, der indkaldes til samtale, vil blive bedt om at medbringe en straffeattest, der fås ved henvendelse på enhver større politistation eller bestilles digitalt på politi.dk.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til seniorforsker, Ph.d. Marie Klose Nielsen, marie.nielsencallahannancyhmitchell@johnson-leachjohnstonburnssund.ku.dk tlf.: 35 32 6312.

Send ansøgning med kopi af eksamensbeviser med karakterudskrift og angivelse af tidligere beskæftigelse elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk/ under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så den er universitetet i hænde senest den 7. april 2026.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektmedarbejder jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 23 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marie Katrine Klose Nielsen marie.nielsencallahannancyhmitchell@johnson-leachjohnstonburnssund.ku.dk +4535326312

Lignende jobs