Robinson Packaging søger opstiller
Kan du sikre stabile og optimerede værktøjs- og maskinopsætninger?
Robinson Packaging Danmark er en førende virksomhed inden for emballageløsninger med eget formværksted og produktion ved Brørup og har stor fokus på health & safety, kundeservice, åben kommunikation, arbejdsglæde og medarbejderudvikling.
Vi søger opstiller, der får en central rolle i at installere forme, udføre procesindstillinger og sikre optimale produktionsforløb på vores EBM‑maskiner (Extrusion Blow Molding).
Hos os får du ikke blot et job, men også frihed under ansvar, hvor du har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.
Du bliver en del af et team på i alt 3 opstillere på daghold, der i høj grad er med til at planlægge opgaverne og hvornår de skal løses. Stillingen er på fuldtid og du vil få reference til produktionschefen.
Ansvarsområder
Det bliver din opgave at sikre korrekt opsætning, indkøring og optimering af formværktøjer, maskiner og udstyr med fokus på kvalitet, stabil drift, lavt spild og høj sikkerhed.
- Af- og påmontering af formværktøj, blæsedorne, dyser, skæresystemer og udstyr
- Opstart af maskiner og programmer efter procedurer
- Justering af procesparametre for at sikre produktmål, vægt og finish
- Overvågning af produktkvalitet inkl. lækagetest, målekontrol og visuel inspektion
- Fejlfinding ved procesafvigelser og optimering af cyklustid
- Evaluering af forme og sliddele samt feedback til værksted og ledelse
- Samarbejde med operatører, teamledere, kvalitet og vedligehold
- Træning af kolleger i maskinbetjening og procesforståelse
Hvem er du?
Vi søger en person som har erfaring som opstiller, maskin- eller procesoperatør og/eller en uddannelse som mekaniker, plastmager eller lignende, samt teknisk forståelse for procesparametre og maskinopsætning.
Du arbejder systematisk og kvalitetsbevidst og har en proaktiv tilgang til opgaver, stærke analytiske og problemløsningskompetencer, samt gode samarbejdsevner.
Desuden kan du kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk, samt tale og forstå engelsk.
Hvad vi tilbyder
Din løn og ansættelsesvilkår forhandles i forhold til din erfaring og dine kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension, fritvalg og sundhedsforsikring.
Hvis du brænder for at arbejde i en spændende virksomhed med et stærkt kollegialt fællesskab og gode udviklingsmuligheder, så er dette jobbet for dig.
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller Linkedin-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Robinson Packaging Danmark producerer blæste plastemballager og har et meget bredt produktsortiment, der spænder fra 10 ml og op til 10 liter. Robinson Packaging Danmark har desuden eget formværksted og 3D-printer, som muliggør en meget kvalificeret og hurtig dialog om udvikling af nye design og forme.
Virksomheden hed tidligere Schela Plast, men blev i september 2020 solgt til Robinson Packaging, der er en familieejet virksomhed. Schela Plast har 50 års erfaring med produktion af blæsestøbte plastflasker. Virksomheden ligger ved Brørup og beskæftiger ca. 50 medarbejdere.
Jobbet er placeret i Vejen kommune, Region Syddanmark. Se flere maskinoperatør jobs i Vejen eller Region Syddanmark.
Oprettet 25 marts og udløber 20 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Aksel Uglvig Jensen morrisrobertehodgeaujgbarr@nguyenfloydskelmose.eu +4540840133
Lignende jobs
Robinson Packaging søger maskinoperatør til aftenhold
Robinson Packaging søger vedligeholdstekniker