Rusmiddelcenter Silkeborg søger behandler, fortrinsvis til alkohol-behandling

Sagsbehandler · Silkeborg ·
Silkeborg Kommune / alkoholbehandling / stofmisbrug / socialfaglig baggrund / Fuldtid / Fuldtid

Én af vore medarbejdere i team for korterevarende behandling har valgt at gå på pension, og derfor søger vi nu en ny kollega i teamet med start den 1. juni 2026.

Du vil blive tilknyttet et team, som varetager individuel eller gruppebaseret alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Du vil fortrinsvis skulle varetage opgaver i forhold til alkoholbehandling, men det er ikke usandsynligt, at der også vil kunne være opgaver i forhold til behandling for stofmisbrug. Det er et arbejdsområde i bevægelse, og man vil skulle være indstillet på at deltage i udviklingsarbejde omkring behandlingspraksis.

Dine primære opgaver i teamet

  • modtagelse og indskrivning af nye borgere
  • udredning via map-plan og udarbejdelse af behandlingsplaner
  • igangsætning og gennemførelse af individuelle eller gruppebaserede behandlingsforløb
  • samarbejde med naturlige samarbejdspartnere såsom jobcenter, familieafdeling, social- og regionspsykiatri, praktiserende læger m.fl.

Vi tilbyder et levende og udviklingsorienteret fagligt miljø med engagerede, hjælpsomme – og humoristiske - kollegaer, som vil sørge for at du får en grundig introduktion til arbejdet med behandling af misbrug og dine opgaver i teamet. Du vil løbende have mulighed for at blive klædt fagligt på og opkvalificeret i forhold til arbejdet, og vi vægter gode muligheder for intern sparring og sidemandsoplæring.

Vi forventer at du har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund som eksempelvis socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller lignende. Vi skal ikke lægge skjul på, at det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring fra rusmiddelområdet og fra psykiatri. Det er vigtigt at du er tillidsvækkende og god til at skabe kontakt, og at du har erfaring med at håndtere mødet med udsatte borgere i svære livssituationer.

Rusmiddelcenter Silkeborg er Silkeborg Kommunes center til behandling af alkohol- og stofproblemer. Rusmiddelcentret er organiseret i Social, psykiatri og Rusmiddelsektionen i Silkeborg Kommunes Socialafdeling. Sektionen arbejder med udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering, og det prioriteres at vi arbejder helhedsorienteret og med fokus på at skabe sammenhæng og kvalitet i de indsatser vi samarbejder med borgerne om.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Ninna Dall Nørbjerg på 51441353 eller funktionsleder Palle Havskov på 29161011.

Ansøgningsfrist onsdag den 15. april 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 28. april 2026, med ønsket tiltrædelse den 1. juni 2026.

Der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sagsbehandler jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 17 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Palle Tovborg Havskov +4529161011