Rytmisk sanglærer til Haderslev Musik- og Kulturskole

Haderslev Kommune logo · Haderslev ·
Haderslev Kommune / musik / sang / børn og unge / Deltid / Deltid

Brænder du for at skabe levende musikmiljøer for børn og unge? Og kan du se dig selv som en aktiv medskaber af fællesskaber, hvor musikken er i centrum?

Haderslev Musik- og Kulturskole søger en engageret og udviklingsorienteret rytmisk sanglærer, der vil være med til at styrke vores arbejde med at skabe fleksible, inkluderende og inspirerende musiktilbud.

Om stillingen
Du vil få en central rolle i udviklingen af vores rytmiske sangmiljø – både i den individuelle undervisning og i arbejdet med fællesskabsbaserede aktiviteter som bands, projekter og åbne musikmiljøer.

Stillingen indeholder blandt andet:

  • undervisning i rytmisk sang (solo og hold)
  • arbejde med sammenspil og band
  • deltagelse i udvikling af ungemiljøer, hvor eleverne får medbestemmelse
  • samarbejde på tværs af fag og institutioner (fx skoler, SFO og ungdomsmiljøer)
  • medvirken i projekter, koncerter og tværkunstneriske aktiviteter.

Vi søger en lærer, der:

  • har stærke kompetencer inden for rytmisk sang og performance
  • har lyst til at arbejde med børn og unge i øjenhøjde
  • tænker undervisning som mere end én-til-én – og kan skabe musikalske fællesskaber
  • gerne mestrer flere fagområder, fx klaver, guitar, indskoling eller bandledelse
  • har mod på at arbejde projektorienteret og tværfagligt
  • bidrager med idéer og energi til udvikling af nye undervisningsformer.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og stærkt kollegialt fællesskab
  • mulighed for at præge udviklingen af fremtidens musikskole
  • en organisation, hvor kunst, kreativitet og fællesskab er bærende værdier
  • et miljø med fokus på ungekultur, samskabelse og entreprenørskab
  • fleksible rammer og mulighed for at udvikle egne projekter.

Om os
Haderslev Musik- og Kulturskole arbejder aktivt for at skabe levende kulturmiljøer, hvor børn og unge ikke blot undervises, men også får mulighed for at skabe, eksperimentere og indgå i forpligtende fællesskaber. 
Vi udvikler løbende nye formater – fra klassisk undervisning til projekter som bandmiljøer, kreative fællesskaber og samarbejder på tværs af institutioner. Vi tror på, at det er mødet mellem mennesker, der skaber den stærkeste kultur.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder, Jesper Ry Jørgensen, på telefon 23 20 14 18 eller mail: jery@haderslev.dk

Stillingen er en deltidsstilling på cirka 15 timer om ugen fordelt på 2 til 3 ugentlige arbejdsdage.

Tiltrædelse pr. 1. august 2026.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 10. maj 2026.

Samtaler forventes afholdt den 18. maj 2026. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark.

Oprettet 6 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jesper Ry Jørgensen +4523201418