Sabro Plejehjem søger sommerferieafløsere

Aarhus Kommune logoPlejehjemsmedhjælper · Aarhus ·

Om jobbet:
På Sabro plejehjem søger vi lige nu sommerferieafløsere.

Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med et dygtigt team bestående af social- og sundhedspersonale, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejerske samt øvrigt personale.

Plejehjemmet har 30 borgere bosat i hyggelige og landlige omgivelser.

Du vil blive en del af en ambitiøs personalegruppe, med plads til forskellighed, og hvor vi altid hjælper hinanden. Du vil få skøre, sjove og super kompetente kollegaer, som er opmærksomme på at gøre hinanden gode og som nærer stor omsorg for hinanden.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der vil være mulighed for vagter i flere forskellige vagtlag, både på hverdage og i weekenderne.

SÅ… Kunne du tænke dig et arbejde med mening, hvor du kan gøre en stor forskel, og er du seriøs og stabil, så er det lige dig vi søger.

Din profil:
Vi er stolte af vores plejehjem og ønsker altid at gøre vores bedste, og derfor søger vi også en medarbejder der:

  • Har erfaring med ældrepleje
  • Er empatisk og med et stort hjerte som banker for at gøre en forskel
  • Kan rumme mange tætte relationer og har indlevelsesevne
  • Er stabil og tager ansvar som en del af teamet
  • Kender og kan anvende journalsystemet CURA eller har flair for ny læring
  • Ønsker at arbejde sundhedsfremmende og rehabiliterende med respekt for den enkelte borger
  • Er selvstændig, fleksibel, reflekterende og interesseret i kontinuerligt at udvikle dine kompetencer så du altid kan yde den bedste pleje og behandling.

Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed.
  • Du får engagerede og motiverede kollegaer der brænder for deres fag.
  • En harmonisk og stabil personalegruppe som har borgerne i centrum.
  • Vi sætter humor i højsædet og går gerne et ekstra skridt for vores kollegaer.
  • Vi arbejder med stor tillid til hinanden.
  • Introduktion vil blive tilrettelagt efter dine behov.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest, efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: efter aftale.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Nana Christensen på tlf.nr.: 41873001 eller mail: nach@aarhus.dk eller Viceforstander Amalie Roed på tlf.nr.: 20219633 eller mail: amlye@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere plejehjemsmedhjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 april og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Nana Christensen +4541873001

Lignende jobs