Sagsbehandlende Hjælpemiddelterapeut i Albertslund Kommune

Sagsbehandler / servicelov / rehabilitering / hjælpemidler

Har du erfaring inden for hjælpemiddelområdet og har du lyst til at arbejde som sagsbehandler?

Vi søger en sagsbehandlende terapeut tilknyttet vores Hjælpemiddel Team. Du skal brænde for at finde de gode løsninger i samarbejde med borgerne, herunder at have fokus på den rehabiliterende tankegang. Du skal ville det tværfaglige samarbejde, hvor du og dine kollegaer skaber helhedsorienterede forløb i tæt samarbejde med borgerne.

Som sagsbehandlende terapeut i Hjælpemiddelteamet arbejder du med at behandle ansøgninger i forhold til hjælpemidler efter Servicelovens §112/§113, boligændringer efter §116, handicapbiler efter §114 og synshjælpemidler efter §112 samt specialundervisning for voksne efter §1. Med jobbet hører en stor grad af ansvar og selvtilrettelæggelse. Hjælpemiddelteamet er i rivende udvikling, og du vil indgå i et team med bred viden, spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø samt god plads til dagens smil. Desuden et spændende arbejde med at integrerer Hjælpemiddelteamet i Ældrelovens tanker og retning for borgernær visitation på tværs af enhederne

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Vi ser gerne, at du:

  • Har viden om den gældende lovgivning indenfor ovennævnte paragraffer i Serviceloven.
  • Har erfaring med myndighedsrollen og at træffe afgørelser.
  • Det vil være at foretrække, hvis du har erfaring med beregninger af lån og opstille krav til valg af bil og særlig indretning.

Vi forventer:

  • Du er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut, eller har anden relevant uddannelse.
  • Du brænder for at levere en kvalificeret sagsbehandling målrettet den enkelte borger.
  • Du kan udvise autoritet i myndighedsrollen, og er kompetent i arbejdet med
  1. gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder.
  • Du trives med hurtig sagsbehandling, men også med de lange og komplekse
  1. sagsforløb.
  • Du er positivt indstillet på forandringer.
  • Kendskab til it og gerne CURA og Nexus Sundhedslogistik.

Vi tilbyder:

  • En stilling, med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.
  • Et tæt samarbejde med vores Hjælpemiddelcentral, og hver 4. onsdag har din arbejdsdag derude.
  • En arbejdsplads i udvikling, med fokus på fællesskab, høj trivsel og tværfaglige løsninger.
  • Et selvstændigt og udfordrende job, hvor vi er sammen om at gøre en forskel for borgerne.
  • Et job hvor du selv er med til og præge og tilrettelægge din egen hverdag.
  • Tillidsskabende ledelse, som har høje forventninger til dig som medarbejder og møder dig der, hvor du skal være baseret på kerneopgavens behov.

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere, så er du velkommen til og kontakte Teamleder af hjælpemiddelafsnittet – Troels Lundholm Dam, 23 35 36 35 eller Leder af Sundheds og Socialfaglig Myndighed  - Margit Wendelboe, 23 30 65 03.

Der er ansøgningsfrist d. 19, november 2025, der afholdes samtaler d. 25. november 2025.

Stillingen er til besættelse pr. 1/1-2026.

Samtalerne afholdes på Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Løn og ansættelsesforhold:

 Du vil være fysisk placeret både på Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund samt ude decentralt på Hjælpemiddelscentral og i vores Sundhedshus.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningen skal sendes elektronisk til:

Albertslund kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning. CV, eksamensbevis, autorisations -ID samt relevante bilag online.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere påwww.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende jobs

Se flere Sagsbehandler jobs i Albertslund eller hele Region Hovedstaden