Sagsbehandlere til myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelse

Sagsbehandler · Lemvig ·
Naturstyrelsen / naturbeskyttelse / sagsbehandling / offentlig forvaltning / Fuldtid / Fuldtid

Vil du arbejde med naturbeskyttelse i Danmarks kystområder og bidrage til en fagligt stærk og korrekt myndighedsudøvelse? Kystdirektoratet søger to engagerede sagsbehandlere til behandling af ansøgnings- og anmeldelsessager efter naturbeskyttelsesloven, herunder strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen.

Om stillingerne
Du bliver en del af Team Naturbeskyttelse, der arbejder med forvaltning af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen. Teamet består i dag af 14 engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, og det er et team med fokus på videndeling, faglig sparring og høj kvalitet.

Stillingerne indebærer primært sagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen samt dialog med borgere, kommuner, rådgivere og andre myndigheder.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Behandling af ansøgnings- og anmeldelsesager efter naturbeskyttelsesloven.
  • Faglig vurdering af projekter i kystnære områder.
  • Vejledning af ansøgere og samarbejdspartnere.
  • Bidrag til ensartet praksis og faglig udvikling på området.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant faglig baggrund, fx jurist, biolog eller tilsvarende.
  • Har erfaring med naturbeskyttelsesloven og offentlig forvaltning.
  • Arbejder struktureret og kan håndtere komplekse sager med mange hensyn.
  • Formulerer dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
  • Trives med myndighedsrollen og kan træffe fagligt velbegrundede afgørelser.
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager til et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Erfaring med sagsbehandling i en offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning.
  • En hverdag med varierede opgaver og faglige udfordringer.
  • Gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling.
  • Fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejde og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerorganisationerne (akademikeroverenskomsten).

Arbejdssted er Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse snarest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Team Naturbeskyttelse, Anne Houstoer Christensen, på telefon 20 35 31 88.

Læs mere om Kystdirektoratet og os her: Kystdirektoratet som arbejdsplads - Kystdirektoratet

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at indsende ansøgning, uddannelsesbeviser og CV senest
søndag den 25. januar 2026.

Samtaler afholdes i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Du vil forud for en samtale evt. blive bedt om at forberede en case, der tager ca. 1 time at løse.

Jobbet er placeret i Lemvig kommune, Region Midtjylland. Se flere sagsbehandler jobs i Lemvig eller Region Midtjylland.

Oprettet 12 januar og udløber 25 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Houstoer Christensen mariamoranashley20awallaceanhch@kystsanfordcamacho-gomezcole.dk +4520353188