Sekretær til Røntgenafdelingen

Region Hovedstaden logoLægesekretær · Frederiksberg ·

Erfaren og stabil sekretær til nyoprettet enefunktion på Røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital.

Røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital søger en erfaren lægesekretær, sundhedsservice-sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en nyoprettet nøglefunktion.
Stillingen er til dig, der trives med et selvstændigt ansvar, kan arbejde struktureret samt finder ro og kvalitet i et mere stille arbejdsmiljø.

Du får en fuldtidsstilling på 37 timer i dagvagter på hverdage med følgende mødetider:

• Mandag–onsdag: kl. 07.30–15.10
• Torsdag: kl. 07.30–15.00
• Fredag: kl. 07.30–14.00

Om stillingen:
Stillingen er nyoprettet og organiseret som en enefunktion på Røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital. Du bliver afdelingens gennemgående og faste administrative person og får ansvar for en bred vifte af opgaver i det daglige. Nogle af opgaverne skal koordineres med dine kolleger på Bispebjerg Hospital.
Afdelingen er kendetegnet ved et roligt tempo, begrænset støj og perioder med stilhed. Stillingen passer derfor særligt godt til dig, der trives med fordybelse, overblik og selvstændigt arbejde og som motiveres af at skabe struktur og kontinuitet i hverdagen.
Du får mulighed for at præge funktionen og arbejdsgangene i takt med, at rollen udvikles.

Arbejdsopgaver:
Som afdelingens nøglesekretær varetager du bl.a.:
• Booking og koordinering af røntgenundersøgelser
• Bestilling og håndtering af patienthjemkørsel
• Selvstændig telefonbetjening og håndtering af henvendelser
• Bestilling af varer og praktisk koordinering i afdelingen
• Modtagelse af patienter og vejvisning
• Klargøring og koordinering af røntgenkonferencer
• Løsning af øvrige ad hoc opgaver, der understøtter afdelingens drift

Kvalifikationer:

Vi søger særligt dig, der

• er uddannet lægesekretær, sundhedsservice-sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
• har solid erfaring og er tryg ved at arbejde selvstændigt
• trives i en enefunktion med ansvar og ro
• arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
• kan bevare fokus og overblik – også i perioder med stilhed
• er imødekommende og professionel i kontakten med patienter og kolleger
• har lyst til at være en stabil og gennemgående ressource i afdelingen

Erfaring fra det radiologiske område er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
• En nyoprettet stilling med stort selvstændigt ansvar
• En central rolle som afdelingens administrative omdrejningspunkt
• Et roligt arbejdsmiljø, der giver mulighed for fordybelse
• Tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale
• Grundig introduktion og oplæring
• Et arbejdsmiljø præget af faglighed, tillid og respekt
• Gode parkeringsforhold og nem adgang til offentlig transport

Om Røntgenafdelingen:
Røntgenafdelingen på Frederiksberg Hospital varetager billeddiagnostiske undersøgelser, herunder CT, MR, ultralyd og konventionelle røntgenundersøgelser og er en understøttende del af hospitalets samlede patientforløb.
Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst..

Ansøgningsfrist: 8. maj 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Helle Wejendorp på mail: carriebrownhelle.wejendorpjoel05jennifer93@sanchezregionhmaldonado-osbornefisher.dk

Jobbet er placeret i Frederiksberg kommune, Region Hovedstaden. Se flere lægesekretær jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden.

Oprettet 10 april og udløber 8 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Helle Wejendorp carriebrownhelle.wejendorpjoel05jennifer93@sanchezregionhmaldonado-osbornefisher.dk +4591174355

Lignende jobs