SOSU-assistent til fast aftenvagt - Svendborg Kommune
Sektion Christiansminde søger en SOSU-assistent eller en SOSU-hjælper til fast aftenvagt pr. 1. marts 2026 i en tidsbegrænset stilling med mulighed for fastansættelse.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi vil naturligvis være fleksible i forhold til dine ønsker til timetal. Udgangspunktet for vagtplanlægning vil være et 5-2 vagtrul med arbejde hver anden weekend.
Vi er lige omkring ca. 45 medarbejdere (SSA, SSH og ufaglærte) i vores udekørende hjemmeplejesektion, og vi dækker området omkring Christiansminde og Thurø.
I aftenvagterne er vi en flok dygtige og engagerede medarbejdere, som mangler en kollega.
I sektion Christiansminde kan vi tilbyde dig:
- et tæt samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
- gode kolleger, som har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivslen
- et godt tværfagligt samarbejde
- et meningsfuldt arbejde, hvor vores hovedfokus er borgeren
- et selvstændigt arbejde med ansvar og faglige udfordringer
- en sektion, hvor vi arbejder med både faglig og personlig udvikling
Vi mangler en kollega der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- er stabil, loyal og engageret i sit arbejde
- har stærke samarbejdsevner
- har lyst til faglige udfordringer og læring
- trives i en travl hverdag og har et godt overblik
- bidrager til god trivsel og godt arbejdsmiljø
- har kørekort
For yderligere information er du velkommen til at kontakte: områdeleder Cecilie Skjoldborg på 24886850 eller ass. leder Rikke Bayraktar 24886871.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 26.01.26.
Vi forventer at holde samtaler den 28. og 29. januar over middag – bemærk at vi indkalder til samtale med kort varsel
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
For stillinger i Social, Sundhed og beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.
Ældreområdet
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.
Oprettet 12 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Cecilie Haug Skjoldborg +4524886850
Lignende jobs
Social- og sundhedsassistent i aftenvagt, Tåsinge – vikariat
SOSU-hjælper i dagvagt - barselsvikariat i Svendborg
Søger SSA/SSH til Sektion Tåsinge i Svendborg Kommune – dagvagt
Social- og sundhedsassistent, aftenvagt - Bryghus Nord, Svendborg
Assisterende leder til plejecenter Gudbjerg – Svendborg