Sektionschef for Digital Compliance
Vil du være med til at drive og udvikle Region Hovedstadens arbejde med udmøntning af GDPR, MDR/IVDR og AI Forordningen? Har du en bred faglig spændvidde og evnen til at arbejde både strategisk og operationelt med en kompleks dagsorden? Så er stillingen som sektionschef for Digital Compliance måske noget for dig!
Om sektionen
I sektionen for Digital Compliance sikrer vi synergier og sammenhængende fokus på den omfattende EU-regulering målrettet digitaliseringsområdet. Vi har det overordnede ansvar for udmøntning af GDPR, MDR/IVDR samt AI-forordningen på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Herudover varetager vi den juridiske sagsbehandling på en omfattende portefølje af systemer og udstyr i forhold til både GDPR, MDR/IVDR og AI-forordningen.
Digital Compliance har et tæt samarbejde med regionens øvrige juridiske enheder, blandt andre Sundhedsjura og Forskningsjura. Sektionen deltager også i de tværregionale og nationale samarbejder vedr. GDPR, MDR/IVDR og AI-forordningen.
Som sektionschef for Digital Compliance har du det overordnede ansvar for at drive den videre udvikling af området gennem opdatering af politikker og retningslinjer, igangsættelse af relevante indsatser, håndtering af tilsyn og revision, koordinering af hørringsvar, pressehenvendelser, politiker spørgsmål mm. Samtidig skal du vedligeholde og løbende optimere på processer og rammer for den juridiske sagsbehandling og vurdering af regionens mange systemer og udstyr.
Sektionen beskæftiger i dag 13 medarbejdere. Som personaleansvarlig for medarbejdere har du det overordnede og daglige ansvar for medarbejdernes trivsel og faglige udvikling.
Sektionen er en del af Enhed for Digital Regulering, hvor du bliver en del af enhedsledelsen, der består af en enhedschef og 4 andre sektionschefer.
Du bliver også en del af den samlede ledergruppe i CIMT, hvor du vil møde et stærkt netværk af engagerede lederkollegaer, som løfter en bred vifte af opgaver indenfor offentlig digitalisering.
Din profil og kvalifikationer
Som leder formår du at skabe retning og inspirere gennem klare visioner og tydelige målsætninger for sektionens leverancer og services. Din tilgang til ledelse er præget af integritet og ordentlighed, og du har en naturlig åbenhed overfor forandringer. Du mestrer samarbejde på tværs af fagområder og organisationer, og dine stærke relationelle kompetencer gør dig til en naturlig brobygger. Samtidig har du et stærkt blik for at styre en opgaveportefølje, der består af både drifts- og udviklingsopgaver.
Vi forventer at
- Er uddannet jurist
- Har ledelseserfaring
- Har interesse for og erfaring med sundhedsteknologi, databeskyttelse og GDPR
- Har erfaring fra større IT-organisationer med kompleks governance og mange interessenter
- Har erfaring med at kommunikere komplekse problemstillinger på alle ledelsesniveauer
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job, hvor du har mulighed for at præge din egen hverdag
- En arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft, og hvor vi lægger vægt på at supplere hinanden samt bruge hinandens kompetencer
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, god stemning og et stærkt fællesskab på tværs af faggrupper inden for sundhedssektoren
Ansættelsesforhold
Dit arbejdssted vil være Borgervænget 5, 2100 København Ø. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Anna Laursen på tlf.: 51153419 eller mail: phillipssandyjulie94iwilliamsanna.olga.aaskilde.laursen@beltrandonaldsonregionh.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgninsfrist er den 13. februar 2026. Vi afholder løbende samtaler. Vi opfordrer dig derfor til at sende dit CV snarest.
Center for It og Medicoteknologi (CIMT)
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supportere og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!
Du kan læse mere om Centrer for It og Medicoteknologi her: https://www.regionh.dk/CIMT
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere jurist jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pia Bo csuarezcadamspia.bo.petersen@regionhstonemarquez.dk +4521536928
Lignende jobs
Legal Specialist - Compliance hos KMD, Ballerup
Udbudsjurist – udbyd store kontrakter og sikr kvalitet i fremtidens sundhedsvæsen
Stærk strategisk leder til sundhedsteknologisk systemlandskab