Senior Service Delivery Manager / PMO Lead

Banedanmark logoDatakonsulent · København ·
Banedanmark / IT / governance / projektledelse / budgetstyring / Fuldtid / Fuldtid

Sæt retning og skab fremdrift i et af Danmarks største digitale infrastrukturprogrammer

Som Senior Service Delivery Manager / PMO Lead får du en central rolle i Banedanmarks digitale signalprogram og udrulningen af ERTMS. Det er et samfundskritisk program og en af Europas største moderniseringer af jernbanens signalteknologi.

Du bliver nøgleperson i Signalling Operations og sikrer struktur, governance og fremdrift på tværs af projekter, drift og økonomi.

Central rolle der kan mærkes i organisationen og ude på skinnerne

Stillingen er forankret i teamet Operational Business Support (OBS), hvor du er med til at etablere og fastholde et stærkt styringsgrundlag for en bred portefølje af aktiviteter.

Du fungerer som styringsmotor og ledelsespartner og sikrer, at ledelsen altid har et retvisende beslutningsgrundlag ved at omsætte kompleksitet til overblik, struktur og handlekraft.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Skabe fremdrift gennem tværgående opfølgning på projekter, leverancer og strategiske initiativer
  • Udarbejde ledelsesrapportering, analyser og beslutningsoplæg
  • Sikre ensartede leverancer og høj kvalitet på tværs af organisationen
  • Skabe økonomisk overblik via budgetopfølgning, ressourceprioritering og styringsmæssige analyser
  • Være bindeled mellem teknik, forretning, drift og ledelse og samarbejde med interne og eksterne interessenter om governance, processer og arbejdsmetoder

Du får en rolle med reel betydning og bliver en del af Banedanmarks digitale udvikling, hvor nye systemer og forbedrede processer giver togpassagererne en bedre oplevelse. Dine leverancer påvirker direkte beslutninger, prioriteringer og fremdrift i Danmarks jernbaneinfrastruktur.

”Det bedste ved jobbet er friheden til selv at planlægge sin dag og mærke, at det man laver, har reel betydning. Opgaverne er varierede, og samarbejdet i teamet er virkelig godt.” - Liza Nowak, Service Delivery Manager

Hvem er du?
Du er en erfaren og struktureret profil med solide PMO-kompetencer og trives i komplekse miljøer med mange parallelle initiativer. Du har tidligere arbejdet i en ledende PMO-rolle, med ansvar for program- eller porteføljestyring, og leverer præcise rapporter, opfølgninger og beslutningsunderlag.

Du formidler præcist og målrettet, navigerer trygt mellem forskellige interessenter og tager initiativ i dit arbejde med stort engagement. Det er en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring, governance modeller og større transformations- eller digitaliseringsprogrammer.

Velkommen til Signalling Operations - din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et miljø præget af høj faglighed og en uformel tone, hvor ansvar, samarbejde og tillid er centrale værdier. Du får mulighed for at præge styring, processer og samarbejdsformer i en organisation i udvikling og komme tæt på beslutningstagning i et af Danmarks største infrastrukturprogrammer. Du er samtidig med til at skabe fundamentet for fremtidens grønne og digitale jernbane.

Vi er et stort hold på 38 dygtige kollegaer fordelt på 5 teams fyldt med forskellige fagligheder og baggrunde.

Her prioriterer vi personlig trivsel, og vi har respekt for, at din optimale arbejdsdag ikke altid er på kontoret fra 8-16. Du vil have mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, have fleksible arbejdstider og i høj grad planlægge dine egne arbejdsopgaver.

Arbejdsstedet er tæt på Dybbølsbro St. og nemt at komme til uanset om du er med tog, bil eller på cykel. Her får du bl.a. fælles kantine, frugtordning, café og motionsrum.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sashia Bruun Andersen på 21834554. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV snarest. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instrukserne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere datakonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Sashia Saz Bruun Andersen gardnertarasamuel18szba@white-taylornortonkeybane.dk +4521834554

Lignende jobs