Serviceassistent - Kolding
Trives du med en varieret hverdag, hvor kundeservice, struktur og ansvar går hånd i hånd - og hvor du kan se resultatet af dit arbejde med det samme? Så er du måske vores nye kollega hos P. Christensen Mobility i Kolding.
P. Christensen Mobility er en del af P. Christensen-koncernen og arbejder med mobilitetsløsninger som korttidsleasing og billeje. I denne rolle bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du er med til at sikre, at vores biler altid er klar til kunderne, og at kundeoplevelsen er professionel og smidig fra start til slut. Du får en grundig oplæring med fast reference i hverdagen og vil gradvist opnå ansvar, så du på sigt kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Klargøring af biler, herunder vask, støvsugning og tankning
- Klargøring af nye biler til korttidsleasing samt levering af biler i hele Danmark
- Booking og oprettelse af leje- og leasingkontrakter til kunder
- Professionel kundeservice- og håndtering - både før, under og efter leje
- Planlægning og håndtering af dæk- og hjulskift
- Forefaldende arbejde i forbindelse med den daglige drift
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er afgørende, og hvor der er fokus på kvalitet og ansvar i alle opgaver - store som små.
Hos P. Christensen bliver du en del af en familieejet virksomhed gennem flere generationer, hvor vi brænder for at levere branchens bedste kundeoplevelser. Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger i et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på ordentlighed, samarbejde og udvikling. Vi arbejder ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion, og det er vigtigt, at du kan spejle dig i disse i dit arbejde og i mødet med kunder og kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Trives med praktiske opgaver og en aktiv arbejdsdag
- Har erfaring med eller interesse for at levere god kundeservice
- Er serviceminded, ansvarsbevidst og mødestabil
- Har overblik og kan arbejde struktureret - også når der er travlt
- Har lyst til at lære og på sigt tage selvstændigt ansvar
Arbejdspladsen er i Kolding, og kørekort er en forudsætning for stillingen.
Er du vores næste Serviceassistent?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Anders Elmer på telefon 25222974.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Egedal kommune, Region Hovedstaden. Se flere klargører jobs i Egedal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 13 januar og udløber 28 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anders Elmer +4525222974