Serviceblæksprutte til Facility Management
Facility Manager / Styrelsen for Samfundssikkerhed / bygningsdrift / facility management / indkøb / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 30.000 - 40.000 kr/md
Vil du være med til at levere første klasses service til medarbejderne i Styrelsen for Samfundssikkerhed og har du hænderne skruet rigtigt på samt erfaring med bygningsdrift og leverandørstyring?
Så er du måske vores nye kollega.
Din hverdag hos os
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger en engageret og alsidig medarbejder til vores Facility Management-område. Du bliver en del af Kontoret for Styring og Intern Service, hvor vi i alt er ca. 20 kolleger som arbejder for at skabe de bedste rammer for medarbejderne i styrelsen. Hos os bliver din hverdag varieret og fuld af spændende opgaver inden for drift, service og koordinering – og du får en central rolle i at sikre, at alt fungerer gnidningsfrit i huset.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Lettere driftsopgaver indenfor Bygningsdrift, herunder tilkaldelse af eksterne håndværkere og sikkerhed
- Indkøb af varer til bygningsdrift og øvrige serviceområder
- Varemodtagelse og koordinering af leverancer
- Kontrol med og kontakt til eksterne leverandører indenfor FM-området; f.eks. kaffeautomater, planter, rengøring, massageordning mm.
- Diverse betjentfunktioner
Om dig
Vi søger en kollega, der trives med mange bolde i luften, og som sætter en ære i at levere høj kvalitet i opgaveløsningen. Du har erfaring med bygningsdrift og servicefunktioner og du motiveres af at yde en god indsats for dine kolleger og sikre en velfungerende hverdag for alle. Som person er du omhyggelig, løsningsorienteret og du formår at bevare overblikket – også i pressede situationer.
Konkret lægger vi vægt på at du:
- Har erfaring med bygningsdrift eller lignende driftsopgaver
- Er god til at kommunikere med både kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
- Har flair for IT og øvrig teknik
- Er faglig dygtig på eget område og villig til at lære nyt på andre områder
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund og/eller erfaring med lignede opgaver
Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet vil primært være på Østerbro.
Forventet startdato: Hurtigst muligt.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 11. januar 2026.
Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbeviser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Mads Vindegaard, mav@samsik.dk.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.
Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Facility Manager jobs i København eller Region Hovedstaden
Oprettet 16 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mads Vindegaard rossdennismavcolleentaylor@monteshartsamsik.dk +4545161666
Lignende jobs