Servicekoordinator hos Novoferm Danmark ApS
Kundeservicemedarbejder / Confidence Search ApS / Service / Ufaglært / Remote / kundeservice / logistik / ordrestyring / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Servicekoordinator med kompetencer inden for planlægning og koordinering
VIRKSOMHEDEN
Novoferm Danmark ApS
Novoferm har de seneste år styrket sin position på det danske marked for industrielle porte, døre og logistiksystemer med stærk organisk vækst gennem øget salg af industrielle produkter til projektmarkedet i hele Danmark.
Mere end 60 % af omsætningen sker direkte til projektmarkedet, herunder entreprenører, byggefirmaer og større tømrer- og snedkerforretninger. Novoferms kunder tæller blandt andet store danske og udenlandske entreprenører, og virksomheden leverer til flere store erhvervsbyggerier og logistikcentre samt flere store lejlighedsbyggerier.
Novoferm Danmark ApS blev etableret i 2003 som datterselskab af Novoferm Group GmbH, med hovedkontor i Haldern, Tyskland (www.novoferm.com).
Læs mere på www.novoferm.dk.
STILLINGEN
Novoferm Danmark ApS oplever stor efterspørgsel på virksomhedens unikke løsninger inden for døre, porte og logistiksystemer til projektmarkedet, og i den forbindelse søger vi hermed en dygtig servicekoordinator.
Det vil være en stor fordel hvis du kommer fra et tilsvarende job med 3-5 års erfarign. Der er tale om en nyoprettet stillinge, hvor du får ansvaret for planlægning og koordinering af virksomhedens serviceopgaver
Arbejdsopgaver og ansvar
- Kundekontakt – primært via telefon og e-mail
- Planlægning af serviceopgaver med egne og eksterne servicepartnere
- Udarbejdelse og opfølgning af servicetilbud
- Varebestilling og ordrebehandling
- Kontakt til lager / forsendelse samt koncernens selskaber
- Daglig kontakt med vores serviceteknikere
- Varetage reklamations- og garantiopgaver
- Udarbejdelse af prislister m.m.
- Hjælpe dine kolleger, når der er behov
- Diverse ad hoc-opgaver
KANDIDATEN
Den ideelle kandidat:
- 3-5 års erfaring fra tilsvarende job, evt. erfaring fra byggebranchen eller lignende
- En teknisk eller administrativ uddannelse
- Du er en ægte teamplayer, men også god til at varetage selvstændige opgaver
- God til at bevare overblikket og løsningsorienteret
- Du har teknisk flair
- Godt kendskab til Office-pakken og IT generelt
- Dansk, skriftligt og mundtligt på højt niveau. Engelsk mundtligt/skriftligt – gerne kendskab til tysk (dette er dog ikke et krav)
Personlige egenskaber
- Som person lægger du vægt på kvalitet og ordentlighed i dit arbejde - herunder kan du kan godt lide at arbejde med data og kontrol af specifikationer.
- Du er god til at sætte systemer op, og du kan godt lide at skabe struktur i dit arbejde.
- Du arbejder efter virksomhedens regler og procedurer, men må gerne udfordre/optimere med dine input/erfaringer.
- Du er vedholden, og følger dine projekter og opgaver til dørs afslutning.
- Du er pligtopfyldende og har en god selvdisciplin.
- Du er med til at sikre et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden.
- Du har humor og humør, der smitter af på dine omgivelser
NOVOFERM TILBYDER
Et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i god udvikling. Et godt introduktionsforløb, der bringer dig godt ind i jobbet. En nærværende ledelse med korte beslutningsveje i en flad organisation.
Du har stor mulighed for at præge din egen hverdag og indgår i et team af kompetente medarbejdere, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Du tilbydes en konkurrencedygtig løn inklusive pensionsordning, fritvalgsordning og sundhedsforsikring. Der stilles bærbar computer og telefon til rådighed.
TILTRÆDELSE
Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til interviews.
ANSØGNING
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket
Jobbet er i Region Syddanmark i Odense kommune, se flere Kundeservicemedarbejder jobs i Odense eller Region Syddanmark
Oprettet 4 december og udløber 29 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kenneth Toftdal ktalex22lisa94@smith-westmedinacsascrawford-gonzalez.dk +4527879453