Spuleoperatør i DSBs spuleteam – service i Ishøj

Rengøringsassistent · Høje-Taastrup ·
DSB / Fysisk / Service / højtryksanlæg / rengøring / kundekontakt / Fuldtid / Fuldtid

To spuleoperatører søges – klar til at tage fat!

Er du klar til et job fyldt med bevægelse, frihed og frisk luft? Er du klar på fysisk arbejde, kan du arbejde selvstændigt, og har du gåpåmod – også når opgaverne bliver udfordrende?

Så er det dig, vi leder efter til vores specielle spuleteam i DSB!

Vil du være en del af et team, hvor der er plads til forskellighed, gode kollegaer og masser af kundekontakt? Så læs videre og søg jobbet som spuleoperatør i vores spuleteam!

Mød dine kommende kollegaer Når du starter, bliver du taget godt imod af teamet i Høje Taastrup.

Vi har det rigtig godt sammen i teamet. Vi går meget op i at støtte hinanden og løse vores mange forskellige arbejdsopgaver."

Fortæller Klaus.

Britta tilføjer

"Der er gode arbejdsvilkår i DSB, og vi får rigtig god oplæring. Vi har også mulighed for at tage kurser og udvikle os."

Hvad er spuleteamet? Spuleteamet råder i dag over 3 specialindrettede biler ,der opererer i hele Danmark på DSB-lokationer.

Bilerne er bl.a. indrettet med højtryksanlæg og rentvandsanlæg, for at kunne løse de mangeartede opgaver som Spuleteamet støder på.

Spuleteamet er en støtte og hjælp til det faste personale på stationerne, når specielle opgaver opstår som i sidste ende er til gavn for vores mange kunder.

Dine opgaver Som spuleoperatør får du en hverdag fyldt med variation og ansvar.

Din opgave er at sikre, at stationer og bygningsflader er rene, pæne og indbydende for vores kunder. Du arbejder med en fuldt udstyret spulebil og løser opgaver på alle DSB-lokationer på tværs af Danmark.

Opgaverne er bl.a.

  • Spuling af gulve, vægge og trapper på stationer
  • Afrensning af graffiti, klistermærker og alger
  • Specialopgaver som rengøring af tagflader, bygningsflader og bænke
  • Møde kunder med venlighed og hjælpe dem med spørgsmål
  • Sikre, at spulebilen og udstyret er klar til dagens opgaver

Arbejdet er alsidigt, og du kan tydeligt se resultatet af din indsats, når stationerne fremstår rene og indbydende. Derudover arbejder du med rengøring, kundeservice, kvalitetskontrol af eget udført arbejde, opfølgning på kvalitetsmålinger, informationsdeling med kollegaer og du finder på kreative løsninger på opgaverne.

Hvem er du? Vi søger dig, der er selvstændig, ansvarsbevidst og klar til at tage fat. Du trives med fysisk og udendørs arbejde også når opgaverne er udfordrende. Du er imødekommende, hjælpsom og god til at finde løsninger, samtidig med at du fremstår præsentabel og mødestabil i tjenesten.

Derudover forventer vi, at du aktivt vil indgå i et tæt teamsamarbejde og forstår at samarbejde på tværs. Det er vigtigt for vores arbejdskultur, at vi hjælper, støtter og bakker op om hinanden.

For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du

  • har kørekort kategori B
  • læser, taler og skriver dansk
  • kan anvende (officepakken) og en smartphone
  • har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen
  • trives med at hjælpe kunder
  • her erfaring eller interesse for rengørings- og servicebranchen

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med afrensning af graffiti og brug af hedvansrenser.

Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, hører vi gerne fra dig!

Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.

Derudover kan du se frem til

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads****.

Dine arbejdstider Vi søger én medarbejder til Høje Taastrup Station, hvor arbejdstiden er i tidsrummet fra kl. 06:00 til 13:24. Der vil forekomme weekendarbejde, natarbejde og længere arbejdsdage, men altid med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 2. april.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge!

Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Hvis du vil vide mere om stillingen i Ishøj, er du velkommen til at kontakte Henrik Pagh, holdleder for spuleteamet på 24 68 10 14 mellem kl. 09:00 og 13:00.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere rengøringsassistent jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 19 marts og udløber 2 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Henrik Pagh hannah26hepapamelawillis@dsblawrence-haleyjones.dk +4524681014

Lignende jobs