Servicemedarbejder til Stationsservice - Flintholm station
Kunne du tænke dig…?
- Et job fyldt med rengøringg og kundekontakt fra du møder til du går hjem
- Et job hvor du er i bevægelse, frihed og frisk luft
- En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed
Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder.
Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi tilsammen er 285 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 antal daglige kunder en god oplevelse på vores stationer.
Når du møder ind på Flintholm station, bliver du taget imod af dine kollegaer, som giver dig en god introduktion til jobbet.
Dine opgaver Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver og sikrer, at stationerne er rene og pæne, og at kunderne får en god service.
En typisk arbejdsdag starter med, at du møder ind og danner dig et overblik over dagens opgaver.
Du er i gang med at pudse håndtag og gelændere, da du får et spørgsmål fra en kunde. Du hjælper kunden med at finde sit tog og bliver kvitteret med anerkendelse fra kunden. Efter frokost fortsætter du med at gøre rent.
Når arbejdsdagen er slut, har du hjulpet kunder med handicap, gjort toileter, forhaller og venterum rene og fået flere kunder til at smile, fordi du har givet dem en god kundeoplevelse.
”Der er gode arbejdsvilkår i DSB, og vi får rigtig god oplæring. Vi har mulighed for at tage kurser for at blive dygtigere og der er mulighed for at skifte job internt i DSB”.
Fortæller Britta
De vigtigste opgaver er
- Rengøring
- Kundeservice
- Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
- Opfølgning på kvalitetsmålinger
- Informationsdeling med kollegaer
Hvem er du? Jobbet indeholder mange forskellige opgaver og der vil være situationer, hvor du pludselig skal løse opgaver, der er vigtigere end dem, du er startet på. Derfor er det vigtigt, at du kan lide når planerne ændrer sig. Det er også vigtigt, at du kan lide at udføre opgaver alene og har et godt overblik.
Da en del af din arbejdsdag går med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.
For at klare sig godt i jobbet er det vigtigt, at du
- læser, taler og skriver dansk
- kan anvende (office-pakken) og smartphone
- fremstår præsentabel i tjenesten
- er mødestabil
- har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen
Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.
Derudover kan du se frem til
- Gratis transport med DSB
- Du får attraktive personalegoder, herunder rabatter på udvalgte produkter, rabatter til fx fitnesscentre, sundhedsforsikring og muligheden for gratis togkort.
- Pension og sundhedsforsikring
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads****.
Dine arbejdstider Vi søger fuldtidsmedarbejder til Flintholm station, hvor arbejdstiden er i tidsrummet fra klokken 06:30-13:54 med arbejde ca. hver anden weekend og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 1. maj 2026.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte holdleder på Flintholm station 2468 4534 på hverdage mellem 09:00-12:00.
Vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, såfremt vi har fundet den rette inden ansøgningsfristen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere rengøringsassistent jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Hakim Bellman Jacobsen xcastrojoebhgeorgerodriguez@villegascarsondsb.dk +4524684534
Lignende jobs
Medarbejder søges til kontor rengøring i Nordhavn
Servicemedarbejder til Glostrup / Cleaning assistent in Glostrup
Tilkaldevikarer til rengøring på Stadsbiblioteket
Lokomotivfører A til klargøring
Rengøringsassistent til kontor i Frederiksberg