Sikkerhedsspecialist – Sikker og stabil togdrift i DSB i København
Forestil dig en rolle som den centrale sparringspartner kollegerne, kommer til for rådgivning i sikkerhedsspørgsmål. Har du indgående viden indenfor Sikkerhedsreglementet (SR) og er motiveret for at bidrage til, at sikkerheden er på et højt niveau? Så skal du læse videre.
“For mig er det en meningsfuld drivkraft at kunne bidrage til DSB’s samlede mål på sikkerhedsindikatorer og samtidig være med til at ændre sikkerhedskulturen. Jeg synes, at tilgangen med at se fejl som læringsmuligheder er en sund og effektiv måde at styrke både medarbejdere og organisationen på. Det er netop det, der for mig virkelig gør en forskel” fortæller Lars, vores nuværende sikkerhedsspecialist, som du kommer til at tage over for.
Velkommen til teamet Du bliver en del af en ledergruppe, der er bredt sammensat med hensyn til baggrund, uddannelse, erfaring, alder og interesser. I dagligdagen er vi ansvarlige for foreløbig syv klargøringscentre omkring København og i Jylland.
Vi afholder faste koordinerede ledermøder – både fysisk og online. Vi har en uformel omgangstone og er i tæt kontakt med vores ca. 330 medarbejdere. Vores overordnede mål er at klargøre og levere tog til tiden til den daglige drift.
Dit arbejdssted vil være i København. Du må dog forvente arbejdsdage på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup samt rejseaktivitet mellem klargøringsdepoterne rundt i landet. Du refererer direkte til klargøringschefen.
Din hverdag Der er ikke noget der hedder en typisk hverdag i dette job. Du er der, hvor sikkerhedsmæssige hændelser finder sted for at undersøge og forebygge.
En dag kunne starte på Helgoland hvor du har en samtale vedr. En årsagsanalyse på en hændelse. Efter du har foretaget en besigtigelse på lokationen, hvor hændelsen skete, kommer du med forslag til en handlingsplan. Denne kan være rettet mod arbejdsgangen, som medarbejderne udfører, eller infrastrukturen på stedet. Det kan også være en situation, der er opstået som følge af uklare regler, og her er det dit job at afklare, hvordan arbejdet fremover kan afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Herefter har du to møder, det første med den uddannelsesansvarlige for klargøringsafdelingen og dernæst en erfaringsudveksling med sikkerhedskoordinatorer for lokomotivførerne.
Næste dag har du opgaver for klargøringsafdelingen på S-tog som du også har ansvar for. Der kan gå mange dage mellem du er på dit kontor, da du ofte er ude på depoter rundt om i landet. Over en måned har du måske en nattevagt og et par dage, hvor du slutter ved 20-tiden om aftenen, da du som udgangspunkt tager samtaler med medarbejdere på de tidspunkter, hvor de er på arbejde.
Dine arbejdsopgaver omfatter
- Sikre efterlevelse af jernbanesikkerhedsregler og DSB’s interne regelsæt.
- Rådgive drift, ledelse og kolleger om sikkerhedsregler, systemanvendelse og procedurer.
- Bidrage til risikovurderinger, ledelsesevalueringer og ændringer af driftsregler.
- Analysere og optimere brugen af tekniske og operationelle systemer.
- Uddanne og vejlede medarbejdere i sikkerhedsprocedurer og regler.
- Udføre hændelsesanalyser og sikre opfølgning på korrigerende handlinger.
- Håndtere auditafvigelser og understøtte DSB’s ledelsessystem.
Hvem er du? Du trives i en rolle hvor du har kontakt til mange forskellige kolleger. Du er motiveret for nysgerrigt at undersøge sikkerhedsmæssige hændelser, forstå, hvordan de kan ske, og komme med løsninger til, hvordan vi undgår dem, under hensyn til de gældende regelsæt på området. Du er ligeledes motiveret for en hverdag, der kan variere meget ift. opgaver og lokationer.
Måske er du lokomotivfører, LKI-vagt, leder eller lign. med dyb viden inden for SR og andre relevante sikkerhedsregler.
Vi forestiller os at du har
- solid erfaring inden for jernbanen og en bred forståelse for togdrift og komplekse driftsmiljøer.
- erfaring med signal-, sikkerheds- og IT-systemer og en god systemforståelse.
- gode kommunikationsevner, der kan formidle komplekse emner og understøtte videndeling.
- en struktureret tilgang og evner både at sikre detaljer og se helheden.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 1. marts 2026.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Skriv til Maryam Borring-Olesen på mghaderichendalebelinda01wking@avery-montoyacamposdsb.dk eller kontakt på 24 68 85 95 (Har ikke mulighed for at svare på spørgsmål fra d. 9-22 februar)
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-SG1
Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere miljøkonsulent jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maryam Borring-Olesen mghaderichendalebelinda01wking@avery-montoyacamposdsb.dk +4524688395