Skab fremtidens løsninger – Business Analyst med fokus på RPA i Haderslev

Skatteforvaltningen logoAnalytiker · Haderslev ·
Skatteforvaltningen / RPA / forretningsanalyse / kravspecifikation / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for at afdække potentialer for automatisering? Er du mester i gennemskue udfordringer og muligheder for effektivisering af arbejdsprocesser? Kan du udarbejde stringente krav til løsningsudvikling og eksekvere på aftalte indsatser? Så er du måske den Business Analyst, vi er på udkig efter.

Om os
Vi er et ambitiøst udviklingskontor; Procesoptimering og Automatisering, der har til formål at kortlægge og optimere processer og effektivisere manuel opgaveløsning med målrettede digitale automatiseringsløsninger. Kontoret er præget af høj faglighed, initiativ og helhedsperspektiv på opgaveløsningen.

Du bliver en del af kontorets RPA-team i Haderslev, som arbejder systematisk med at identificere, udvikle og drifte forretningsnære automatiseringsløsninger. RPA-teamet består i dag af syv udviklere og tre Business Analysts. En af vores Business Analysts har fået nyt job i organisationen, hvorfor vi nu søger en ny kollega til teamet.

Det bliver dine opgaver
I vores arbejde er det vigtigt, at vi hele tiden er tæt på de enkelte forretningsområder og har fingeren på pulsen i forhold til muligheder og behov for nye løsninger. Som Business Analyst er det derfor vigtigt, at du er proaktiv og opbygger et godt overblik, så vi løbende kan sikre, at vores digitale løsninger er relevante og prioriterede ift. forretningens behov.

Som Business Analyst får du enderne mellem forretning og IT til at mødes, og du spiller en nøglerolle i behovsanalyser, kravspecificering, prioritering, test, godkendelse og implementeringen af konkrete automatiseringsløsninger.

Afhængig af din profil og erfaring vil dine opgaver bestå af at:

  • deltage i planlægning af pipeline og afklaring af automatiseringspotentialer i tæt samarbejde med styrelsens driftscentre og nøglepersoner i andre fagkontorer
  • planlægge og facilitere workshops med interessenter
  • planlægge og gennemføre analyseaktiviteter og udarbejde kravspecifikationer, der skaber grundlag for løsningsudvikling
  • deltage i løbende afklaringer med udviklere, systemejere og leverandører ift. den aftalte funktionalitet og overholdelse af compliancekrav
  • planlægge og deltage i implementering af løsninger og bidrage til dokumentation af effekt

Om dig
Vi søger en dedikeret og nysgerrig Business Analyst, der ser muligheder, kan identificere og forfølge potentialer for automatisering og optimering af driften i Vurderingsstyrelsen. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse med fokus på digital forretningsudvikling. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med forretningsanalyse og gerne i et agilt set-up fra et professionelt it-udviklingsmiljø.

Du er analytisk og metodisk i din tilgang til opgaveløsningen og evner at forstå og operationalisere komplekse problemstillinger og nedbryde dem i konkrete opgaver og leverancer. Du er en aktiv medspiller og har gode samarbejdsevner. For at kunne løse din rolle som Business Analyst er det vigtigt, du er nysgerrig og får energi i at finde frem til logiske og praktiske løsninger. Kan du samtidig visualisere og kommunikere dit materiale på en let og forståelig måde uden at miste detaljen, er du den ideelle kandidat.

Vi lægger derudover vægt på, at du som person:

  • arbejder struktureret, trives med deadlines og hurtigt kan danne dig et overblik over din opgaveportefølje
  • er engageret, handlekraftig og med et stort drive trives i en dynamisk hverdag i en virksomhed i forandring
  • tænker tværorganisatorisk og i helhedsorienterede løsninger samtidig med, at du har øje for detaljen
  • besidder gode kommunikationsevner og motiveres af at have en bred kontaktflade og arbejde i teams med forskellige fagligheder
  • er ydmyg og ambitiøs i din tilgang til opgaver, så du vækker tillid i organisationen
  • har styr på din faglige værktøjskasse samt forstår værdien af menneskelige relationer

Hvorfor skal du vælge os?
Kontorets opgaver og løsninger er efterspurgte, og vi har kort vej fra behov til udvikling og implementering. I vores RPA-team har vi et stærkt kollegialt sammenhold og vi tager godt imod nye kolleger.

Vi lægger vægt på, at du får en god start med sparring og spændende opgaver fra første dag. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyn til opgaverne og teamets behov. Hos os får du fleksibilitet og frihed under ansvar.

Du bliver en del af et velfungerende team med en uformel omgangstone. Vi har fokus på den faglige og personlige udvikling og gør meget ud af, at vi som kolleger altid står klar med en hjælpende hånd, når der er brug for det.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Tøv ikke med at sende din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen” senest den 6. april 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Suzy Felber på telefon 72377059 eller souschef Christian Juul Paustian på telefon 72373686.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Jobbet varetages med udgangspunkt fra vores kontor på Christian X’s Vej 22, 6100 Haderslev. Tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet er placeret i Haderslev kommune, Region Syddanmark. Se flere analytiker jobs i Haderslev eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Suzy Felber +4572377059

Lignende jobs