Skab nærvær og gode stunder for kvinde på 73 år.

DUOS A/S logoHandicaphjælper · Høje-Taastrup ·
DUOS A/S / Ufaglært / Fysisk / nonverbal kommunikation / plejehjem / fysisk handicap / Deltid / Deltid

Har du lyst til at gøre hverdagen mere meningsfuld for en kvinde, der har brug for støtte til at deltage i aktiviteter og komme ud?

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en kvinde, der bor på plejehjem. Hun holder af at komme på café, være på ture og have hyggelige stunder med plads til grin og let stemning. Hun kan samtidig være trist over sin nuværende livssituation, og din rolle bliver at skabe motivation og støtte hende i at deltage i aktiviteter – både på plejehjemmet og udenfor.

Kvinden har haft en hjerneblødning, som har medført et omfattende fysisk handicap. Hun har ikke et verbalt sprog og kommunikerer i stedet via kommunikationstavler med billeder. Det kræver, at du er opmærksom, tålmodig og nysgerrig i dialogen, og du vil få oplæring i hendes kommunikationsform.

Hun sidder i kørestol og har brug for fuld fysisk støtte i forbindelse med mobilitet. Derudover skal du hjælpe hende med at spise og drikke, herunder støtte ved måltider og kendskab til hendes kostbehov.

Opgaven handler i høj grad om at skabe en tryg relation, motivere til deltagelse og støtte hende i at få gode oplevelser – i et tempo og på en måde, der giver mening for hende.

Om dig
Du kan være pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Er du uddannet pædagog, vil dette fremgå og aflønnes derefter.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med nonverbal kommunikation eller kommunikationshjælpemidler, men det er ikke et krav, da du vil få oplæring. Du har erfaring med at arbejde med mennesker med fysiske funktionsnedsættelser eller har lyst til at lære det.

Du arbejder roligt og tålmodigt og kan aflæse små signaler. Samtidig formår du at tage initiativ og motivere, også når borgeren har brug for ekstra støtte til at deltage. Du kan skabe en god balance mellem struktur og en let, imødekommende tilgang.

Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer om ugen.
Timerne placeres fleksibelt inden for samme uge og aftales nærmere.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 184067

Jobbet er placeret i Høje-Taastrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere handicaphjælper jobs i Høje-Taastrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 20 marts og udløber 15 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Trine-Emilie Schøler +4536344990

Lignende jobs