Skarp, hurtig og fleksibel tilkalder i produktionen? Kom med på holdet i Billund!

Produktionsmedarbejder · Billund ·
GATE GOURMET DENMARK ApS / Fysisk / Ufaglært / produktion / pakning / madlavning / Deltid / Deltid

Vil du have et fleksibelt job, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige drift? Lærer du hurtigt, trives du i et travlt miljø, og kan du springe til, når der er brug for det?

Gate Gourmet i Billund søger afløsere til produktionen.

Jobbet

Som tilkalder bliver du en del af et erfarent team i en afdeling, hvor kvalitet, struktur og tempo er afgørende. Arbejdet er praktisk, varieret og kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver.

Du kommer til at arbejde i alle produktionens afdelinger, afhængigt af behov.

Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:

·         Forberedelse og anretning af måltider, samt pakning heraf

·         Ompakning af frosne måltider

·         Kvalitets- og datotjek

·         Håndtering af service fra indkomne fly

·         Sortering og kontrol af varer

·         Arbejde efter tydelige standarder

·         Øvrige daglige opgaver i produktionen

Arbejdet kræver, at du er omhyggelig, følger procedurer og retningslinjer, samt kan arbejde i både varme og kolde områder.

Vi forventer, at du:

  • Er stabil og mødestærk, også ved korte varsler
  • Lærer hurtigt og er nysgerrig efter nye opgaver
  • Er fleksibel og trives med skift mellem afdelinger
  • Er positiv, respektfuld og god til samarbejde
  • Er selvkørende og arbejder struktureret
  • Har energi og kan holde tempoet, når det kræves

·         Kan læse, tale og forstå dansk

·         Kan fremvise ren straffeattest

Det er en fordel hvis du har:

·         Erfaring fra produktion, lager eller køkken

·         Erfaring med højt tempo og deadlines er et plus

Vi tilbyder:

  • Fleksible vagter efter behov
  • Grundig oplæring og tydelige arbejdsprocedurer
  • Et trygt og uformelt arbejdsmiljø
  • Gode kollegaer og stærk teamkultur
  • En rolle, hvor du bliver en vigtig støtte i den daglige drift

·         Overenskomst, lokalaftaler og pensionsordning.

Arbejdstid

Vi har skiftende arbejdstider. Arbejdstiden ligger fordelt i tidsrummet 06.00 – 16.00 alle ugens dage.

Interesseret?

Vi interviewer og ansætter løbende og lad os høre fra dig hurtigst muligt. Du bedes fremsende din ansøgning til torresjareddgomezjobdktmorris@gategrouppricedavidson-walkerhouston.com. Skriv "Tilkalder" i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte P.O. Assembly Pernille Hansen på pehansen@gategroup.com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet er placeret i Billund kommune, Region Syddanmark. Se flere produktionsmedarbejder jobs i Billund eller Region Syddanmark.

Oprettet 5 marts og udløber 3 april. Kilde: Jobnet

Lignende jobs