Skovløber til Naturstyrelsen Vadehavet - Rømø

Naturstyrelsen logoSkov- Og Naturtekniker · Tønder ·
Naturstyrelsen / Skovbrug / Fysisk / Udendørs / Erhvervsuddannelse / skovpleje / naturforvaltning / vedligeholdelse / Fuldtid / Fuldtid

Kunne du tænke dig et job på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser, som blandt meget andet omfatter UNESCO Verdensarv, Nationalpark og en kommende naturnationalpark? Vil du have selvstændighed og ansvar? Hos Naturstyrelsen Vadehavet søger vi en ny medarbejder, der skal indgå i vores udegående gruppe på enheden.

Om jobbet
Naturstyrelsen Vadehavet passer og plejer ca. 15.000 ha statsejede skove og andre naturområder i Sydvestjylland. Dine opgaver vil i stort omfang være på Rømø. Rømø er en meget besøgt ferieø med mere end to mio. gæster på strandene henover sommeren, hvor en stor andel er tyske turister. Øen er både verdensarv, vildtreservat, NATURA2000 og nationalpark, hvilket betyder, at det er vigtigt at passe godt på naturværdierne på Rømø.

I sommerhalvåret vil dine opgaver på Rømø være tæt knyttet til de mange besøgende. Der skal dagligt holdes opsyn på strandede og i skovene, og gæster skal om nødvendigt vejledes i god opførsel i naturen samt hvilke regler, der gælder. Denne opgave er afgørende for, at så mange mennesker kan besøge og bruge en så værdifuld natur, som findes på Rømø.

Naturstyrelsen stiller mange faciliteter til rådighed for besøgende, som fx borde, bænke, bålhytter, shelters, bålpladser, afmærkningspæle, informationsskilter, toiletter og meget mere. Drift og vedligehold af disse faciliteter vil også indgå i dine opgaver. Særligt driften af to toiletvogne på stranden er en stor opgave om sommeren.

Der vil også skulle opsamles affald og foldskarn på stranden, ligesom vandrestier, ridestier og skovveje skal vedligeholdes med opkapning og lignende. Til større opgaver, som kræver flere folk, vil du få støtte af resten af den udegående gruppe, bl.a. har enheden ansat en tømre.

I vinterhalvåret vil du skulle udføre bevoksningspleje, kulturpleje, plantning, skovning og lignende opgaver i skoven, men der kan også være opgave i den lysåbne natur, som hegnssætning og rydning.

Din profil
Din baggrund kan være skov- og naturteknikker, en håndværksmæssig baggrund, eller anden relevant uddannelse. Det vigtige er, at du kan se dig selv som Naturstyrelsens repræsentant på en travl ferieø og i et lille samfund.

Det er et krav, at du har kørekort.

Konkret ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med drift af friluftfaciliteter, det kan være fra forskellige sammenhænge, som fx en kommune, staten, en skole eller andet.
  • Har erfaring med drift af naturområder, herunder områder med et stort antal gæster.
  • Har erfaring med skovarbejde, herunder arbejde med motorsav.
  • Har kendskab til kystnatur, gerne et kendskab til Jyllands Vestkyst.
  • Har et godt samarbejdsgen, som betyder, at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning.
  • Er en god kollega, der altid bringer den bedste version af dig selv med på arbejde.

Dit arbejdssted
Naturstyrelsen Vadehavet er præget af en uformel grundtone, hvor vi altid vil hinandens bedste og levere værdi til samfundet ved at forvalte vores fælles natur. Værdier som ordentlighed og ordholdenhed er væsentlige for os. Du får Sydvestjylland som dit arbejdsområde, og din arbejdsplads vil være med udgangspunkt i maskinladen på Rømø, Havnebyvej 148b, Rømø og maskinlade i Hønning Plantage, Arnumvej 65b, Toftlund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl.

Til stillingen er der knyttet en tjenestebolig med bopælspligt. Tjenesteboligen ligger for tiden i Kirkeby Plantage, og har adressen Kirkebyhus, Havnebyvej 148, Rømø. (De endelige forhold omkring tjenesteboligens fremtidige placering på Rømø er pt. ikke fuldt afklaret).

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos personaleskovfoged Anders Rahbek på tlf. 91 32 95 40.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 15. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i den 20. februar 2026 på Skovridervej 3, 6510 Gram.

Jobbet er placeret i Tønder kommune, Region Syddanmark. Se flere skov- og naturtekniker jobs i Tønder eller Region Syddanmark.

Oprettet 23 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anders Hauge Rahbek jramirezjohnsonderektaraavilaanhra@nstbanks-kinggallagher.dk +4591329540